| Til Løkke – nye personer samme politik? |
| Skrevet af Formand: Emil Lykke Jensen |
| Tirsdag, 23 Februar 2010 10:53 |
|
Først og fremmest vil jeg sige at det er glædeligt, at der er kommet et nyt ministerhold. Personligt ser jeg meget frem til Søren Pinds indtræden på ministersenen, der allerede har udnævnt udviklingsministeriet til ”frihedsministeriet”. Af andre interessante personer er Tina Nedergaard og Benedikte Kiær, der forhåbentligt bliver et frisk pust i nogle ellers lidt støvede ministerier.
Men, man er før blevet slemt skuffet over liberale løver og løvinder, der i samme øjeblik de træder over dørtærsklen til deres nye ministerier opføre sig som om, de havde fået et lynkursus i socialdemokratisk takt og tone – lad os håbe, at dette ikke sker denne gang, vi i Liberal Alliances Ungdom skal i hvert fald nok gøre vores for at holde dem i ørene.
En ting er folkene på pladserne, en anden ting er den politik de skal være føre. Lad os håbe, at det bliver en politik, hvor Troels Lund Poulsen kan sige skattelettelser og mene det, hvor Tina Nedergaard kan gøre op med kontrolhysteriet og give skolerne tilbage til forældrene og eleverne og hvor Claus Hjort kan få gjort op med det enorme statsunderskud, så han igen kan begynde at smile lidt ved pressemøderne. Lad os håbe at det bliver en regering, hvor man vil arbejde for vækst i fremtidens Danmark og frihed for danskere i fremtiden.
Meget kommer an på regeringsgrundlaget i morgen – personligt frygter jeg at det bliver endnu en omgang ingenting, men håber naturligvis på at det bliver fyldt med vækst og visioner. |
LAU på Facebook
LAU billeder
Created by SopanTech Solutions


