Dansk Folkeparti og regeringen har fremlagt en ny integrationspakke. Den kommer efter et service eftersyn af de eksisterende integrations regler. Medierne har primært haft fokus på det nye pointsystem. Egentlig ændrer det ikke meget. De krav der stilles til den enkelte ansøger, for at opnå point, er de samme krav som vi har stillet i årevis.

Det nye er at det sættes i rammer, hvilket forbedrer retssikkerheden for den enkelte, og det bliver nemmere for ansøgeren at gennemskue hvad der kræves for at opnå opholdstilladelse. Det er en klar forbedring for ansøgeren, men for resten af samfundet, ændrer det ikke meget. De ansøgere som i dag opfylder kravene for at opnå opholdstilladelse, vil også kunne opnå de krævede point. Tilsvarende vil dem som i dag afvises, heller ikke få det nemmere med pointsystemet. Jeg ser det ikke som verdens bedste system, men dog en forbedring af det eksisterende system.

Integrationspakken er andet og mere end et nyt pointsystem. Her er tre punkter som tiltrak sig min opmærksomhed. Punkt 1 burde ikke være der, samtidig er den problematisk for opfyldelse af punkt 2.

1. Indførelse af en pligt for kommunerne til at give alle nyankomne flygtninge, der forsørges af deres ægtefælle, et beskæftigelsesfremmende tilbud om f. eks virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller kortere uddannelsesforløb  

Hvis vedkommende udelukkende forsørges af deres ægtefælle, og ikke modtager ydelser fra det offentlige, giver det ingen mening at samfundet skal blande sig i hvad vedkommende får tiden til at gå med. Set med samfundsøkonomiske øjne er det heller ikke en god ide, når staten forsøger at påvirke arbejdsmarkedet på denne måde. I bedste fald skaber staten et job, men altså primært på skatteydernes regning. I værste fald "skubber" staten et job fra det ordinære arbejdsmarked over i det offentlige. Taberen bliver ham eller hende som kunne påtage sig jobbet på almindelige markeds vilkår. Skatteyderen taber også, da en mulig indtægt gøres til en udgift.

2. Forenkling af reglerne om opfølgning på integrationskontrakten og en mere overskuelig udformning af integrationslovens ydelsesregler

På godt dansk betyder det at udlændingene skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og det skal gøres enklere at tjekke op på om de gør det. Uanset hvor man står politisk, er det vist svært at være direkte uenig i dette punkt. Det er jeg heller ikke, men formålet med at være til rådighed for arbejdsmarkedet, må være at man i den sidste ende får et job. Her handler det selvfølgelig om kompetencer, men også om evnen til at sælge sig selv, hvilket ikke bliver nemmere når den næste i bunken, kan sælge sig selv på at staten betaler en stor del af lønnen.

3. En samlet ghettostrategi, der sætter målrettet ind overfor både fysiske rammer og beboersammensætningen i ghettoområder, og som b.la skal gøre det lettere at rive sorte pletter ned.

Ghettoområderne er skabt med baggrund i manglende politisk dømmekraft. Ghettoerne blev skabt op gennem 90erne, primært fordi den daværende S-R regering ikke tog indvandringsproblematikken alvorligt. Hvis en borgerlig regering tror at løsningen er at rive bygninger ned, tager den fejl. Bygninger skaber ikke ghettoer, det gør dårlig politisk dømmekraft derimod.

Når hele pakken læses igennem, støder man flere gange på ordet udlændinge, i forbindelse med de enkelte forslag. En svensker er en udlænding, men jeg antager ikke at det er denne gruppe der er tale om. Der skal selvfølgelig skelnes mellem flygtninge og indvandrer, men ordet udlænding er ganske simpelt et intetsigende ord, der ikke viser hvilken gruppe der er tale om. En mere præcis formulering fra den øverste myndighed på området, vil være på sin plads.