Liberal Alliances Ungdom opruster - igen
Skrevet af LA Ungdom   
Fredag, 27 November 2009 14:19

Efter nye lokalforeninger på Fyn og i Jylland er turen nu kommet til Sjælland.  Liberal Alliances Ungdom opretter ny lokalforening på Nordsjælland.

Unge nordsjællændere kan nu se frem til et fristed for liberale tanker og diskussioner. Her er der ingen jantelov, misundelse eller lighedsmageri. Tværtimod. Selv Gordon Gekko vil i den nye lokalforening få kam til sit glatte hår!

 

Bo Bangsgaard er valgt til formand og Jacob Hartmann næstformand. Begge ser frem til at præge det nordsjællandske landskab og sætte Liberal Alliances Ungdom på kortet.

Målet med lokalforeningen er at samle erklærede liberalister, hangarounds eller blot unge, der har trang til at påvirke lokalsamfundet med frihedsorienterede indspark.

Foreningen handler ikke kun om politik, men også om socialt samvær - dog uden guitar, striktrøje og Fjällræv!

Gør snak til handling!

Liberal Alliances Ungdom ønsker at blive repræsenteret i hele landet. Så har du lyst til at starte en lokalforening så kontakt Liberal Alliances Ungdom på tlf. 25 85 16 19 eller Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. . Så vil vi hjælpe dig i gang og sætte dig i kontakt med andre i dit lokalområde.