| Glæd dig til 2010 |
| Skrevet af LA Ungdom |
| Onsdag, 23 December 2009 14:28 |
|
Af erhvervs- og indenrigsordfører Heino Døssing I Liberal Alliances Ungdom mener vi, at der har været alt for langt mellem VK-regeringens liberale sejre. Midt i den liberale ørkenvandring glæder vi os dog over, at lukkelovens afvikling trods alt fortsættes i januar. Lukkeloven skal væk, og det kan kun gå for langsomt.
Ifølge regeringens planer vil den gradvise afvikling af lukkeloven, som blev kick-startet af Nyrup-regeringen i 1995, dog først være tilendebragt i 2012. Processen har været i gang i godt 15 år, og Liberal Alliance Ungdom ser derfor ingen årsag til at lade den danske befolkning vente længere. Vi mener, at folketingspolitikerne bør fremskynde afviklingen, når lukkeloven behandles i januar. Forbrugerne, butiksejerne samt de butiksansatte har haft god tid til at vurdere og planlægge, hvorledes de vil administrere den øgede personlige frihed, og nu er det på tide, de får den. Der er god grund til at glæde sig til et Danmark uden en lukkelov. Den personlige frihed vil øges for samtlige danskere herunder butiksansatte, forbrugere og butiksejere. Den butiksansatte får bedre mulighed for at sammensætte sin arbejdsuge, som det passer ham/hende. Studerende, der arbejder i butik, kan for eksempel vælge at arbejde hver lørdag og søndag, for så at få mere tid til skolen i hverdagene. Dertil vil en ophævelse af lukkeloven skabe flere jobs, da der nødvendigvis må ansættes flere til at udfylde den eventuelle ekstra åbningstid. Den enkelte forbruger vil få større mulighed for at handle ind, når det passer ham/hende. For mange vil det give mindre stress i hverdagen, idet pendling, afhentning af børn i børnehaven samt indkøb ikke kun kan ske indenfor det 1-2 timers vindue, der er fra man får fri fra arbejde til butikkerne lukker. Med andre ord vil den enkelte dansker ikke længere være tvunget til at tilpasse sin dag efter supermarkedernes åbningstider. Detailbutikkerne vil til gengæld få mulighed for, at tilpasse deres åbningstider til kunders behov. Butikkerne i Danmark vil i højere grad kunne bruge åbningstiden aktivt, som en del af deres produktmiks. Nogle interessegrupper er imidlertid bekymrede på vegne af landets små butikker. Det er Liberal Alliances Ungdom ikke. Der vil stadig være små butikker lang tid efter, lukkeloven (sandsynligvis) bliver ophævet i 2012. Det eneste der afgør om små butikker overlever eller ej er, om de formår at skaffe kunder. Et af de mest benyttede kritikpunkter af en afskaffelse af lukkeloven er det mulige pres, der vil være på indehavere og medarbejdere i butikker ude på landet. Her kan det være svært at skaffe ekstra medarbejdere, og derfor må de eksisterende ansatte arbejde hårdere, lyder argumentet. Det er ikke op til politikerne at udvikle personalepolitik for de enkelte butikker i Danmarks yderområder, men de butikker, der befinder sig i sådanne situationer, burde overveje, om det er fornuftigt at stresse den eneste mulige arbejdskraft ud af butikken, og hvornår det desuden er mest profitabelt at have åbent. Disse overvejelser er en helt central del af jobbet som butiksindehaver - ikke en opgave for politikerne. Et liberalt nytårsforsæt Glædelig jul og et godt liberalt nytår! |
LAU på Facebook
LAU billeder
Created by SopanTech Solutions


