Liberal Alliances Ungdom Herning

Velkommen til Liberal Alliances Ungdom i Herning!

 

Liberal Alliances Ungdom Herning er en lokalforening under Liberal Alliances Ungdom og har eksisteret siden foråret 2010. Vi startede ud med at være få medlemmer, men vi er nu en forening i vækst og rummer omkring 50 medlemmer fordelt i alderen 15-29 år.

Vi som forening stiller ingen formelle krav til dig som medlem, men bygger udelukkende på holdningen – så hvis du har lyst til at være aktiv, er det her et sted, hvor der ingen grænser sættes. Alt er muligt! Hvert forår afholdes vores generalforsamling, hvor det er muligt at stille op til lokalbestyrelsen (formand, næstformand, kasserer eller bestyrelsesmedlem). Det er ikke en afgørende faktor, hvem du er, eller hvad du laver, den afgørende faktor er derimod vores fælles interesse og håb om, at Danmark skal være et land, som bygger på de liberale værdier.

Vi går efter at have minimum to arrangementer i måneden, der i udgangspunktet er åbne, også for folk der ikke er medlemmer. Der er ingen mødepligt, men alle er velkomne. Det er forskelligt fra gang til gang, hvad der laves til møderne. På disse møder planlægger vi foreningens aktiviteter og andet bestyrelsesarbejde, samt får spændende foredragsholdere på besøg. De fleste arrangementer slutter med socialt samvær over en øl, sodavand eller kop kaffe og gode politiske diskussioner. Vi holder til i Sølvhuset med de andre ungdomspolitiske foreninger, adressen er Højskolevej 11, 7400 Herning.

Så hvis du også har lyst til at kæmpe for, at Danmark skal blive et land, hvor der er plads til frihed, deler du interessen med alle os andre i LAU Herning.

Følg gerne med på vores Facebook side ’’Liberal Alliances Ungdom Herning’’. Her bliver alt postet offentligt, og det er et godt sted at starte, hvis du overvejer at melde dig ind for blot 100 kr. om året.

Alle er velkomne til at møde op til vores møder og se, hvad det hele går ud på – også uden forpligtelser.

Hvis der er nogle spørgsmål, så kontakt os endelig på tlf. 2592 6133 eller mail herninglau@gmail.com

Venlige og liberale hilsner

Liberal Alliances Ungdom Herning

Vi glæder os til at lære dig at kende!

Du er meget velkommen til at kontakte os i tilfælde af spørgsmål.

Lokalformand, Aksel Nurmisto

Næstformand, Martin Væver

Kasserer, Johanna Fagraklett

Bestyrelsesmedlem, Jakob Hildebrandt Hansen

Bestyrelsesmedlem, Mikkel Dam Jespersen

Bestyrelsesmedlem, Kenneth Storm Jessen

Bestyrelsesmedlem, Sine Rahbek

Suppleant, Rasmus Forbech Hvergel

Suppleant, Nicolaj Tobias Christensen

Bliv medlem i dag for kun 100kr