Henrik Fladeland Futtrup, ordfører for offentlig struktur og demokrati

Offentlig struktur og demokrati

Det er essentielt for et frit samfund, at den har en velfungerende demokratisk debat, der kan føre til løbende udvikling, modernisering og tilpasning af samfundets idéer, værdier og lovgivning. I den forbindelse er det essentielt, at retten til at udtrykke holdninger er så ubegrænset som muligt. Ligeledes er det afgørende, at statens magt opdeles effektivt, så borgerne er beskyttet mod magtmisbrug, og at borgerne har udbredte muligheder for at manifestere deres vilje. Endeligt er det af både praktiske og demokratiske årsager vigtigt, at statens generelle struktur og opbygning er simpel, åben og gennemskuelig.

Liberal Alliances Ungdom ønsker at:

  • Omskrive grundloven så den i langt højere grad sikrer magtens tredeling..
  • Fjerne restriktioner på demokratiet og indføre en større grad af direkte demokrati.
  • Sikre ytringsfriheden og et gennemskueligt, enkelt og kontrollerbart valgsystem.
  • Omlægge den offentlige administrative struktur ved at nedlægge regionerne og styrke kommunerne.

Magtens tredeling

Tredelingen af statens magt – i en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt – er altafgørende for en demokratisk stat. Enhver stat har stor magt over sine borgere, og bærer i sig kimen til undertrykkelse. Det er derfor vigtigt, at statens opbygning i videst muligt omfang sikrer, at statens magt fordeles over så mange individer og grupper som muligt, så ingen politisk gruppe eller individ kan regere uimodsagt. Et andet mål med magtens tredeling er, at staten som udgangspunkt kun skal kunne handle, hvis den har et væsentligt befolkningsflertal bag sig – enhver lov bør have et stærkt demokratisk mandat.

 

Omend den danske stat i dag er blandt de mest stabile og korruptionsfrie stater i verden, er en stor del af dens opdeling af magten ikke bestemt ved grundloven, og dermed sårbar over for pludselige politiske ændringer. Da regeringen (udøvende) i praksis vælges af folketinget (lovgivende), er den lovgivende og udøvende magt er næsten altid identisk. Dette skaber en række interessekonflikter og gør, at lovgivende og udøvende kun i begrænset omfang kan  kontrollere hinanden. Af hensyn til fremtiden er det rettidig omhu at sikre allerede nu, at den danske statsmagt i højere grad tredeles formelt. Vi ønsker, at:

  • Fjerne muligheden for at holde samtidige poster i mere end én af statens tre magter (lovgivende, udøvende, dømmende).
  • Formelt adskille den lovgivende og dømmende magt ved at afholde særskilte demokratiske valg til den udøvende magt.
    • Der vælges et regeringsråd (“rigsråd”), der som forsamling fungerer på samme måde som en præsident fungerer i et semi-præsidentielt system

 

Regeringsrådet skal være en meget lille folkevalgt forsamling (med inspiration fra Schweiz), der tilsammen og ved flertal skal varetage de opgaver, statsministeren udfører i dag – regeringsrådet er landets udøvende magt og kollektive statsoverhoved. Deres primære funktion vil således være udpegning af ministre. De udpegede ministre skal ikke nødvendigvis udpeges blandt regeringsrådet egne medlemmer. Som i dag skal udpegede ministre kunne afsættes af den lovgivende magt ved et mistillidsvotum i folketinget, og i så fald skal regeringsrådet udpege en ny minister. Regeringsrådet kan udpege en symbolsk leder (statsminister) iblandt sig til at repræsentere landet, men denne person vil ikke have særlige beføjelser.

 

De præcise regler for valgperiode og valgtidspunkt for regeringsrådet skal bestemmes således, at valgene til regeringsråd og folketing så vidt muligt altid foregår forskudt af hinanden. Eksempelvis kunne valgperioden for regeringsrådet være blot 2 år; eller det kan bestemmes, at regeringsrådsvalg som udgangspunkt altid finder sted præcis ét år efter folketingsvalg. Når valgene foregår hyppigt og forskudt af hinanden, tilskyndes det både folketing og regeringsråd at lave politiske kompromisser, da snævert vedtagne beslutninger risikerer at falde fra hinanden hvis oppositionen vinder magten i blot ét af de to organer.

 

Den samlede model præsenteret ovenfor sikrer, at den lovgivende og udøvende magt er adskilte størrelser, og dermed har reel mulighed for at kontrollere hinanden. Samtidig skaber modellen incitamenter til, at der udpeges ministre blandt både det politiske flertal og det politiske mindretal, hvilket vil gøre at den politiske situation mere stabil og mindre polariseret.

Øget folkelig indflydelse og direkte demokrati

Selv i et land med en effektiv opdeling af magten er det vigtigt, at statsmagten ikke står alene, men udspringer af folkets vilje. De demokratiske strukturer bør tilskynde at folket altid har det sidste ord, at der er politisk stabilitet, og at der altid er grund til at søge konsensus og brede løsninger.

I denne forbindelse er et begrænset element af direkte demokrati en fordel, som det blandt andet ses i Schweiz. Liberal Alliances Ungdom ønsker at:

  • Give befolkningen muligheden for at pålægge folketinget at diskutere et indsendt emne ved at indsamle 10.000 underskrifter hertil.
  • Give befolkningen muligheden for at pålægge folketinget at afholde bindende parlamentarisk afstemning om et indsendt lovforslag ved at indsamle 100.000 underskrifter hertil.
  • Give befolkningen muligheden for at afkræve en bindende folkeafstemning om et folketingsvedtaget lovforslag ved at indsamle 100.000 underskrifter hertil.
    • Hvis et flertal er imod lovforslaget, ophæves det.
  • Opfordre kommune og stat til at gøre mere brug af direkte demokrati og folkeafstemninger.

Liberal Alliances Ungdom ønsker endvidere sikre, at befolkningen altid er bredt repræsenteret i folketinget. Et politisk diverst parlament skaber et politisk miljø, der tilskynder samarbejde og brede løsninger. Liberal Alliances Ungdom er derfor modstandere af kunstige barrierer til politisk repræsentation, og ønsker at:

  • Fjerne spærregrænsen ved folketingsvalg
  • Fjerne muligheden for brug af elektroniske valg

Den forventede heraf følgende øgede diversitet i det danske parlament vil betyde, at det i højere grad bliver sværere at gennemføre love uden markant folkelig opbakning og demokratiske kompromiser. Dette må anses for en fordel rettere end en ulempe, da formålet med et demokrati er at love skal begrundes i folkets vilje.

Elektroniske valg virker på mange måder som en lovende teknologi, som kan gøre det nemmere og hurtigere at stemme. Imidlertid er elektroniske valg ikke problemfrie: der er ingen måde at sikre, at en elektronisk stemme tælles korrekt med i et valg. Hvor stemmesedlerne der bruges ved fysiske valg nemt kan overses og kontrolleres af enhver borger, kan koden der bruges i elektroniske valg kun kontrolleres af fagpersoner – og selv disse fagpersoner kan ikke vide med garanti, at den kode, de kontrollerer, rent faktisk også er den der bruges til valget. Elektroniske valg er desuden betragteligt mere sårbare overfor indblanding fra bl.a. fjendtlige stater. Grundet blandt andet disse bekymringer mener vi ikke, at der bør gøres brug af elektroniske valg til folkevalgte organer.

Endvidere er vi også af den holdning, at politiske poster skal holdes på baggrund af et ønske om at tjene samfundets interesser, og ikke af økonomiske årsager. Derfor mener vi, at:

Eftervederlaget for politiske poster skal afskaffes

Statens administrative opdelinger

Det er vigtigt for effektiv statsdrift og borgernes frihed, at statens administration er fordelagtigt  opdelt. I dag er Danmark administrativt opdelt i kommuner, regioner, og stat. Liberal Alliance Ungdom mener, at der er store fordele ved at decentralisere magten på visse områder – decentralisering giver nemlig mulighed for konkurrence kommuner iblandt samt styrker det lokale demokrati. Derfor mener vi, at:

  • Regionerne skal nedlægges, og deres ansvarsområder fordeles blandt kommune og stat
  • Kraftigt styrke kommunernes beføjelser og selvstændighed

Regionerne har ikke opnået den ønskede success, og virker for mange borgere som et distanceret bureaukrati, hvis arbejdsområder de færreste kender. Dette afspejler sig i den lave stemmeprocent til regionsrådsvalg. Samtidigt kan størstedelen af regionernes ansvarsområder bedre administreres lokalt, herunder særligt “regional udvikling” og turisme. Andre områder, såsom oprettelse af regionalt statsligt trafikselskabet, bør helt afskaffes. Derfor mener vi, at regionerne skal nedlægges, og deres ansvarsområder fordeles blandt kommune og stat.

Kommunerne bør have markant højere autonomitet end de har i dag, da jo mere lokalt et problem løses, jo bedre kan det tilpasses de lokale forhold. Borgerne i hver kommune bør derfor have større frihed til at skabe netop den særlige kommune, som passer til netop dem. Kommunerne bør som udgangspunkt have fuld frihed til at administrere deres ansvarsområder som de vil, herunder om de ønsker at det skal ske af offentligt eller privat vej.

Statslig medie- og oplysningsvirksomhed

I ethvert samfund er det essentielt, at der eksisterer en livlig, energisk og fri debat. Den frie og uhæmmede udveksling af idéer, tanker og holdninger er ikke kun grundlaget for det politiske demokrati, men er også drivkraften bag enhver social og økonomisk fornyelse. Det frie ords betydning kan ikke overvurderes.

Det er imidlertid problematisk når stater indtager en fremtrædende rolle i denne debat, som den eksempelvis gør igennem det statslige medieapparat, Danmarks Radio (DR). Studier tyder på, at statslige medier bl.a. svækker pressefriheden og andre parametre for demokrati, og dette er ikke tilfældigt: i den frie debat konkurrerer statslige medie ikke på lige vilkår med andre samfundsaktører, da de på forskellige områder har lovmæssig særstatus og hertil markant statslig økonomisk støtte. Anden statslig indblanding i den frie debat, såsom støtte af private aviser eller særlig regulering af medievirksomhed, fordrejer ligeledes på forskellig vis den frie debat. Liberal Alliances Ungdom ønsker derfor, at:

  • Privatisere al statslig medievirksomhed, herunder Danmarks Radio.
  • Afskaffe alle former for mediestøtte.
  • Afskaffe alle særlige lovkrav til medievirksomhed
  • Privatisere den generelle biblioteksdrift.

Danmarks Radio nyder i dag en unaturlig mediemæssig særstatus. Dens store økonomiske statsstøtte fordriver særligt de mindre private medie-alternativer, hvilket skader mangfoldigheden i debatten. Samtidig er DR afhængig af staten, og særdeles sårbar over for politisk kontrol, hvilket igen er med til at ensrette den offentlige debat. Derfor ønsker vi, at DR hurtigst muligt privatiseres. Da samme principper i mindre grad gælder enhver anden offentlig medievirksomhed, såsom TV2, skal disse også privatiseres på samme vilkår.

Omend mediestøtte har som intention at hjælpe den frie debat, ender den i sidste ende med at skade den. Når særlige mediestrukturer eller holdninger modtager støtte, giver det dem en unaturlige fordel over alternativerne, hvilket altid har uforudsete negative konsekvenser. Mediestøtten skal derfor udfases og afskaffes

Med afskaffelsen af mediestøtten bør også følge en generel deregulering af lovgivningen omkring mediernes drift og begrænsninger. Omend medierne stadig skal stå til ansvar for generelle love, bør særlige lovkrav til medier, herunder public-service krav eller restriktioner på reklamer, afskaffes. Specifikke juridiske krav om “god presseetik” og dets lige skal ikke finde sted, og i stedet behandles undre generel injurielovgivning og lignende som passende.

Endeligt mener Liberal Alliances Ungdom, at den generelle biblioteksdrift skal privatiseres. I en verden hvor viden kan erhverves af så mange veje, særligt digitalt, er tiden løbet fra offentligt ejede biblioteker. Biblioteker som videnskilder kan effektivt drives af private, hvor de er underlagt normale konkurrencevilkår og hvor de er frie for restriktiv særlovgivning. Særlige biblioteker med særlige formål, såsom statsarkivet, skal fortsat være offentlige ejet.

Læs næste arbejdsprogram om:

Energi-, Miljø og Klima