Retspolitik

Filip Steffensen, ordfører for retspolitik

Retspolitikken er det frie samfunds grundsten. Det er retspolitikken, der udgør forudsætningen for, at det frie samfund kan bestå, og statsmagtens fornemste opgave er at beskytte borgerne mod overgreb, ligesom retspolitikken skal sikre effektive kontrolmekanismer, der beskytter borgerne mod vilkårlige overgreb fra statsmagtens side.

I retspolitikken er individets integritet og selvstændighed det centrale. Retspolitikken udspringer af individet, som i kraft af sin eksistens og selvejerskab har et sæt af umistelige rettigheder, der ikke kan gradbøjes af andre hensyn. Derfor gælder også princippet om, at alle er lige for loven, og kan nyde samme beskyttelse, uanset etnicitet, religion eller afstamning. Disse rettigheder er et værn mod arbitrære overgreb, og angiver en beskyttelseslinje, hvortil statsmagten legitimt kan udøve magtbeføjelser.

Liberal Alliances Ungdom ønsker at:

  • Ytringsfriheden skal styrkes, hvorfor ”racismeparagraffen” og ”imamloven” bør afskaffes
  • Statens overvågning skal begrænses
  • Burkaforbuddet afskaffes
  • Ejendomsretten bør styrkes, og kravene til ekspropriation skærpes
  • Narkotiske stoffer skal legaliseres
  • Personfarlig kriminalitet skal straffes hårdere end i dag

Styrk ytringsfriheden

Ytringsfriheden er en hjørnesten i demokratiet, og har i et historisk perspektiv været garant for fremdrift og udvikling. I Danmark lider ytringsfriheden imidlertid under forskellige begrænsninger, herunder straffelovens § 266 b, som kriminaliserer forhånelse og nedværdigelse af minoriteter.

I Liberal Alliances Ungdom mener vi, at debat og modsigelse er den bedste måde at udstille forskruede synspunkter, hvorfor hadefulde, antidemokratiske og lignende ytringer skal være lovlige. Ved at retsforfølge og fortie sådanne ytringer skabes et gunstigt miljø for kriminelle modreaktioner, der i stedet kan forhindres gennem sikring af åben dialog og vidtrækkende rammer for ytringer. På den baggrund mener vi, at straffelovens § 266 b bør afskaffes, fordi den stadigt stigende udvikling i domsfældelser efter paragraffen udgør en betydelig indskrænkning af ytringsfriheden. Ligeledes gælder det, at tiltag som den omstridte imamlov indskrænker ytringsfriheden, hvorfor denne også ønskes afskaffet.

Mindre overvågning

Der er gennem den seneste årrække indført en række frihedsindskrænkende initiativer, der på forskellig vis griber ind i privatlivets fred. Eksempelvis er myndighedernes adgang til privatlivet gennem tvangsindgreb uden en retskendelse udvidet markant. Seneste optælling fra 2016 viser, at der er hele 271 tvangshjemler, som på forskellig vis godkender husundersøgelse og brud på meddelelseshemmeligheden uden retskendelse, som ellers er det grundlæggende princip i Grundlovens § 72. En opgørelse fra Rigsadvokaten viser, at der i 2015 var gennemsnitligt 18 brud på meddelelseshemmeligheden, hvilket indikerer en kraftig udvanding af den grundlovssikrede ret til privatliv.

Det samme gør sig gældende i den fremherskende kameraovervågning, som i stigende grad opsættes for at forhindre kriminalitet. Desværre er der kun svag evidens for, at overvågningen har en kriminalpræventiv effekt, hvorfor den omsiggribende masseovervågning vinder frem på den personlige frihed og retssikkerhedens bekostning.

Alle disse tiltag betyder, at statsmagtens indflydelsessfære udvides, og den personlige frihed taber terræn. Hos Liberal Alliances Ungdom mener vi, at indgreb i privatlivets fred bør være velbegrundede, saglige og proportionale, hvorfor retsplejelovens kapitel 71 og 73 bør ændres, således politiet får snævrere rammer for at foretage brud på meddelelseshemmeligheden. Derudover vil vi arbejde for, at kameraer i offentlige rum fjernes, da der ikke er nogen påviselig kriminalpræventiv effekt af tv-overvågningen. I stedet bør regelmæssig patruljering finde sted.

Afskaf burkaforbuddet

Et helt grundlæggende princip i retsstaten og demokratiet er, at alle borgere er lige for loven, uanset deres etnicitet, religion, afstamning eller lignende. Derfor forbyder grundlovens § 70 diskrimination på baggrund af trosbekendelse eller afstamning. Dette skyldes, at der i et historisk perspektiv er mangfoldige eksempler på, hvordan etniske og religiøse minoriteter er blevet forfulgt gennem racelove, masseforfølgelser og folkedrab.

Derfor er det også problematisk, når love afviger fra dette princip og retter sig specifikt mod én særlig gruppe, som det er tilfældet med eksempelvis ”burkaforbuddet”, der blev skjult som et generelt tildækningsforbud, jf. straffelovens § 134 c. Burkaforbuddet, som blev vedtaget i 2018, retter sig reelt mod én bestemt gruppe – nemlig muslimske kvinder – og er udtryk for symbollovgivning og en krænkelse af individets frie ret til at bestemme, hvad han eller hun vil gå klædt i. Tilbage i 2009 mente justitsministeren, at et forbud mod burka ville være på kant med diskriminationsforbuddet, og man har i forvejen vedtaget lovgivning, der straffer folk, som tvinger andre til at bære særlige beklædningsgenstande med op til 4 år. Hos Liberal Alliances Ungdom mener vi, at alle borgere er lige for loven, og vi er derfor imod lovgivning, som retter sig mod bestemte grupper.

 

Styrk den private ejendomsret

Den private ejendomsret er en betingelse for at sikre et velstående og frit samfund, ligesom ejendomsretten i flere tilfælde beskytter mod vilkårlige indgreb i den personlige frihedssfære. Dertil hører det, at ejendomsretten er en forudsætning for, at individer kan leve frit uden statsmagtens indtrængen, ligesom en fri presse vil være utænkelig i en tilstand, hvor alle ressourcer er fælleseje.

Derfor stiller vi os i Liberal Alliances Ungdom kritiske over for, at der ikke stilles saglige og velbegrundede krav til ekspropriation. Ifølge Grundlovens § 73 kan ekspropriation ske med henvisning til ”almenvellet”, som ikke defineres yderligere. Dette har i praksis betydet, at kommuner kan ekspropriere til private formål som golfbaner, festivalpladser, parkeringscentre og skydebaner. Hos Liberal Alliances Ungdom mener vi, at ejendomsretten bør nyde stærkere beskyttelse, hvorfor ”almenvellet” bør defineres tydeligere, og kravene til ekspropriation bør skærpes.

Forsamlingsfriheden

Forsamlingsfriheden er én af grundstenene i demokratiet, og uden den frie ret til at forsamle sig, er demokratiets kår trange. Derfor er det også beskæmmende, når denne grundlovssikrede frihedsrettighed tilsidesættes ud fra diplomatiske hensyn, som det forekom i ”Tibet-sagen”, hvor flere uskyldige demonstranter blev fjernet.

Endvidere gælder det, at myndighederne har fået videre rammer til at gribe ind i forsamlingsfriheden. Det følger af ændringerne i politiloven, at politiets beføjelser er blevet udvidet, og at tidsudstrækningen af administrative frihedsberøvelser er fordoblet fra 6 til 12 timer, hvilket må formodes at afskrække flere demonstranter. Dertil kommer, at en analyse viser, at antallet af administrative frihedsberøvelser er steget kontinuerligt siden 2005, hvor antallet var 1.001 mod 4.337 i 2014. De vidtgående beføjelser og uproportionale midler har den effekt, at demonstranter afstår fra at udøve deres grundlovssikrede ret til at forsamle sig, hvilket er en bekymrende tendens i et demokrati.

Offerløs kriminalitet

En grundpille i liberalismen er, at borgerne bør nyde en vidtgående frihed, som kun må begrænses i den udstrækning, at en given handling påfører andre skade. Det er retssystemets opgave at forhindre og sanktionere handlinger, der skader andre borgeres grundlæggende frihedsrettigheder. Statens opgave er ikke at moralisere, men at beskytte borgerne mod indgreb i den enkeltes frihed, og i et frit samfund er det den enkelte, som tager ansvar for sit liv og de konsekvenser, som en skadelig livsstil måtte medføre. Derfor mener vi i Liberal Alliances Ungdom, at offerløse handlinger bør afkriminaliseres.

Det betyder, at offerløse handlinger som narkotikasalg, kørsel uden sikkerhedssele, organsalg mv. skal legaliseres. Når handlinger som disse ikke involverer en krænket part, er det fordi, at handlingen ikke forvolder andre skade, og det er derfor ikke statens opgave at sanktionere handlingen.

Når man retsforfølger offerløse handlinger, vil de i et vidt omfang stadig finde sted, og det forekommer derfor uholdbart at opretholde forbuddet. Ved at lovliggøre produktion og salg af narkotika for virksomheder og deslige, vil man derimod opnå en række positive effekter. Eksempelvis vil salget af narkotika blive flyttet væk fra kriminelle miljøer og skabe arbejdspladser. Forbrugeren vil også opnå mere gennemsigtighed og kan forvente renere produkter, som er frie for skadelige tilsætningsstoffer. Ved at fjerne forbuddet er der ligeledes basis for, at misbrugere kan få den hjælp, de behøver, uden udsigt til strafferetlige konsekvenser.

En række lande og delstater verden over har allerede liberaliseret narkotikalovgivningen, og det er derfor på tide, at Danmark følger trop. Den omfangsrige empiri på området viser, at de kriminaliserede stoffer i forvejen er udbredte og lettilgængelige i Danmark. Omvendt viser erfaring fra lande og delstater med mindre restriktiv lovgivning, at der ikke er evidens for misbrugsepidemier, stigende kriminalitet eller lignende. Tværtimod har legaliseringen muliggjort, at misbrugerne kan få hjælp, og i flere tilfælde har de skattepligtige midler fra salget kunnet anvendes til forebyggende oplysning mv.

Personfarlig kriminalitet skal straffes hårdere:

Når borgere udsættes for overgreb, er det væsentligt, at der er et velfungerende retssystem, som sanktionerer forbrydelsen effektivt. Den krænkelse, som offeret udsættes for, er et vidtgående indgreb i offerets frihed, og tilliden til retssystemet undergraves, hvis et offer kan risikere at møde gerningsmanden kort tid efter forbrydelsen. Det er derfor vigtigt, at forbryderen straffes på behørig vis.

Strafferammen bør således afspejle forbrydelsens alvor, og vi mener derfor, at strafferammen for personfarlig og grov kriminalitet skal sættes op. Effekten af længere straffe er, at offerets retsfølelse styrkes, forbryderen uskadeliggøres, og kan derved ikke begå ny kriminalitet, ligesom flere undersøgelser viser, at indespærringen har en afskrækkende effekt.

Kilder

http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2017/11/Analyse_Ytringsfrihed-Hvad-skal-det-nytte.pdf

https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/api/portals(6e302527-f0b3-4a5e-889a-668aa67e5491)/Print/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/0adc60f2-504d-4270-bd8c-2e41e4f3aee0

http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2016/02/Analyse_Offentlige-myndigheders-adgang-til-privat-ejendom-uden-retskendelse-udvides-fortsat_29feb16.pdf

https://www.anklagemyndigheden.dk/sites/default/files/Documents/statistik-over-indgreb-i-meddelelseshemmeligheden-og-ransagninger-i-2015.pdf

http://www.sikkerhedsbranchen.dk/wp-content/uploads/2016/02/TV-overv%C3%A5gning-DKR.pdf

http://www.ft.dk/samling/20081/almdel/uui/spm/286/svar/660910/756153/index.htm

https://danskelove.dk/straffeloven/260

http://ipaper.ipapercms.dk/CEPOS/2013Grundlovsprojektet/GrundlovensFrihedsrettigheder/?page=60

http://justitia-int.org/wp-content/uploads/2016/01/Analyse_Politiets-indgreb-i-ytrings-og-forsamlingsfriheden_29-01-16.pdf

https://www.sst.dk/da/nyheder/2017/~/media/AA63B6154AEA4587A773FC6DDD7FDA12.ashx

https://object.cato.org/sites/cato.org/files/pubs/pdf/pa799.pdf

http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningsrapporter/2016/Rapport%20straf.pdf

https://scholarlycommons.law.northwestern.edu/cgi/viewcontent.cgi?article=7581&context=jclc

Læs næste arbejdsprogram om:

Sex og ligestilling