Retspolitik

FN’s menneskerettighedserklæring indeholder to forskellige typer af rettigheder. Først og fremmest indeholder den en række negative borgerlige og politiske rettigheder, som udspringer af oplysningstiden og sikrer borgerne mod overgreb fra statsmagten. Som eksempler kan nævnes: ytringsfrihed, forsamlingsfrihed samt lighed for loven. Dernæst består erklæringen af en række positive økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Liberal Alliances Ungdom Disse rettigheder udspringer af socialismen, og er eksempelvis: retten til bolig og retten til arbejde. Hvor de førstnævnte negative rettigheder sikrer individets autonomi og fravrister magten fra staten, nødvendiggør de sidstnævnte positive rettigheder tværtimod en magtkoncentration hos staten, som jo ifølge disse rettigheder bærer ansvaret for borgernes velfærd. Liberal Alliances Ungdom mener, at FN’s positive menneskerettigheder skal afskaffes, da der i udgangspunktet ikke eksisterer positive menneskerettigheder, kun negative.

Det er essentielt i et demokratisk samfund, at offentligheden har mulighed for at kigge magthaverne i kortene for at undgå magtmisbrug og sikre borgernes tillid til systemet. Desværre er der i den nuværende offentlighedslov flere bestemmelser, der begrænser denne mulighed – her tænkes særligt på § 23, stk. 1, nr. 2 og § 24 som undtager ministerbetjeningsdokumenter fra aktindsigt samt § 27, nr. 2, som undtager dokumenter der udveksles mellem en minister og enkelte folketingsmedlemmer, i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces, fra aktindsigt. Liberal Alliances Ungdom mener, at offentlighedsloven bør ændres, således at der sikres mere åbenhed og større gennemsigtighed i den offentlige forvaltning.

Ytringsfriheden er en hjørnesten i demokratiet, og har i et historisk perspektiv været garant for fremdrift og udvikling. I Danmark lider ytringsfriheden imidlertid under forskellige begrænsninger, herunder straffelovens § 266 b, der kriminaliserer forhånelse og nedværdigelse af minoriteter, og § 136, stk. 2, der kriminaliserer billigelse af visse forbrydelser.

I Liberal Alliances Ungdom mener vi, at debat og modsigelse er den bedste måde at udstille forskruede synspunkter, hvorfor hadefulde, antidemokratiske og lignende ytringer skal være lovlige. Ved at retsforfølge og fortie sådanne ytringer skabes et gunstigt miljø for kriminelle modreaktioner, der i stedet kan forhindres gennem sikring af åben dialog og vidtrækkende rammer for ytringer. På den baggrund mener vi, at straffelovens §§ 266 b og 136, stk. 2 bør afskaffes, fordi bestemmelserne kriminaliserer ytringer og derfor indskrænker ytringsfriheden. Ligeledes gælder det, at tiltag som den omstridte imamlov indskrænker ytringsfriheden, hvorfor denne også ønskes afskaffet.

Derudover ønsker Liberal Alliances Ungdom at afskaffe de regler der forbyder borgere at flage med andre nationalflag end det danske. Hvis man ejer en flagstang og et stykke tekstil, bør man kunne flage så meget man vil på egen grund, uanset hvordan det pågældende stykke tekstil er udformet. Alt andet er reelt en tilsidesættelse af ytringsfriheden.

I et frit samfund bør statens overvågning begrænses mest muligt. Statens overvågning er med til at sætte privatlivet under pres, hvilket er uforeneligt med et liberalt samfund, hvor der altid stræbes efter mest mulig personlig frihed. Et eksempel på statens overvågning er de mange kameraer i gaderne, som i stigende grad opsættes for at forhindre kriminalitet. Desværre er der kun svag evidens for, at overvågningen har en kriminalpræventiv effekt, hvorfor masseovervågning vinder frem på bekostning af den personlige frihed og retssikkerheden.

Liberal Alliances Ungdom mener, at indgreb i privatlivets fred bør være velbegrundede, saglige og proportionale, hvorfor overvågning i det offentlige rum bør begrænses, ligesom at adgangen til alvorlige indgreb i privatlivet, som eksempelvis logning af teledata, udelukkende bør kunne ske med en dommerkendelse, og ikke som nu, hvor stort set alle danskeres teledata logges. Desuden bør tiltag som ansigtsgenkendelse aldrig tages i brug i forbindelse med overvågning i det offentlige rum.

Forsamlings- og foreningsfriheden er nogle af grundstenene i det liberale demokrati, hvor borgerne skal have mulighed for at forsamle og forene sig, som de ønsker. Desværre ser vi ofte eksempler på, at disse grundlovssikrede rettigheder tilsidesættes, hvilket vi i Liberal Alliances Ungdom ønsker at gøre op med.

Forsamlingsfriheden må derfor aldrig tilsidesættes ud fra diplomatiske hensyn, som det forekom i ”Tibet-sagen”, hvor flere uskyldige demonstranter blev fjernet. Endvidere skal myndighedernes mulighed for at gribe ind i forsamlingsfriheden indskrænkes, således at politiet ikke foretager uproportionale administrative frihedsberøvelser under demonstrationer i så høj grad, som de gør i dag, idet dette kan medføre, at demonstranterne afstår fra at udøve deres grundlovssikrede ret til at forsamle sig, hvilket er en bekymrende tendens i et demokrati.

Foreningsfriheden må ligeledes ikke tilsidesættes, hvorfor der ikke bør kunne foretages administrative foreningsforbud. Foreninger skal ikke kunne forbydes eller opløses ved andet end en domstolskendelse.

En grundpille i liberalismen er, at borgerne bør nyde en vidtgående frihed, som kun må begrænses i den udstrækning, at en given handling påfører andre skade. Det er retssystemets opgave at forhindre og sanktionere handlinger, der skader andre borgeres grundlæggende frihedsrettigheder. Statens opgave er ikke at moralisere, men at beskytte borgerne mod indgreb i den enkeltes frihed, og i et frit samfund er det den enkelte, som tager ansvar for sit liv og de konsekvenser, som en skadelig livsstil måtte medføre. En legalisering, hvor produktion og salg af narkotika for virksomheder, bliver lovligt, er på mange måder gavnligt for samfundet. Eksempelvis vil salget af narkotika blive flyttet væk fra kriminelle miljøer, hvorfor forbruger vil opnå mere gennemsigtighed samt bedre produkter, der er frie for skadelige tilsætningsstoffer. Ved at fjerne forbuddet er der ligeledes basis for, at misbrugere kan få den hjælp, de behøver, uden udsigt til strafferetlige konsekvenser, som er tilfældet i dag.

En række lande og delstater verden over har allerede liberaliseret narkotikalovgivningen, og det er derfor på tide, at Danmark følger trop. Den omfangsrige empiri på området viser, at de kriminaliserede stoffer i forvejen er udbredte og lettilgængelige i Danmark. Omvendt viser erfaring fra lande og delstater med mindre restriktiv lovgivning, at der ikke er evidens for misbrugsepidemier, stigende kriminalitet eller lignende. Tværtimod har legaliseringen muliggjort, at misbrugerne kan få hjælp, og i flere tilfælde har de skattepligtige midler fra salget kunnet anvendes til forebyggende oplysning mv., hvilket vi som liberale bakker fuldt op om.

Enhver myndig person har ejerskab over egen krop. Det er derfor ikke statens opgave at diktere, hvor eller hvordan individet udsmykker sin krop eller hvad individet ønsker der skal ske med egen krop. Liberal Alliances Ungdom mener derfor, at Tatoveringslovens § 10, stk. 2, som forbyder ”tatovering på en person i hoved, på hals og på hænder,” skal ophæves, ligesom enhver skal have ret til at testamentere sin krop og ejendom til hvad personen end lyster.

Det er derudover ikke en statslig opgave at diktere hvordan borgerne klæder sig. Det er derimod et indgreb i den personlige frihed. Liberal Alliances Ungdom mener derfor, at tildækningsforbuddet (straffelovens § 134 c), også kaldet burkaforbuddet, bør afskaffes.

Liberal Alliances Ungdom mener, at våbenloven skal liberaliseres, således at alle borgere har ret til at bære såkaldte passive forsvarsvåben som eksempelvis peberspray og stunguns idet enhver borger bør have mulighed for at forsvare sig selv mod overgreb. Desuden bør blankvåben til ceremonielt brug fritages for blankvåbentilladelse.

Derudover ønsker Liberal Alliances Ungdom, at borgere, i videre omfang end i dag, får mulighed for at eje, anvende og bære skydevåben til selvforsvar, hobby og jagt. Man bør dog kun kunne anskaffe og benytte sådanne skydevåben, hvis man har en dertil indrettet licens, der indebærer opfyldelse af visse krav.

Coronakrisen har vist os, at politikerne er hurtige til at vedtage love som gør indgreb i borgere og virksomheders retsforhold og begrænser deres frihed. Desværre er de samme politikere langt fra lige så effektive, når det kommer til at give borgere og virksomheder deres frihed tilbage. Derfor mener Liberal Alliances Ungdom, at der skal indføres solnedgangsklausuler i alle politiske forslag, som væsentligt kan påvirke borgere eller virksomheders retsstilling og frihed. Det vil tvinge Folketinget til aktivt at tage stilling til, om en frihedsindskrænkende lov fortsat skal gælde, eller om behovet ikke længere er eksisterende.

Hundelovens §§ 1a og 1b forbyder, at bestemte typer af hunderacer må holdes. I Liberal Alliances Ungdom mener vi ikke, at det bør være statens opgave at bestemme hvilke kæledyr, danskerne må have.

I Liberal Alliances Ungdom mener vi ikke, at det er de oplistede hunderacer, der er problemet, men at det derimod er ejernes manglende ansvarstagen. Derfor vil vi afskaffe hundelovens § 1a og § 1b, som allerede har taget livet af alt for mange hunde. I stedet bør ansvaret for hundenes adfærd påhvile ejerne.

Det private advokatfirma Poul Schmith/Kammeradvokaten er, i kraft af Kammeradvokataftalen, stort set eneleverandør af juridisk rådgivning til staten og en lang række andre offentlige institutioner. For at sikre fair og lige konkurrence omkring statens juridiske opgaver mener Liberal Alliances Ungdom, at den nuværende Kammeradvokataftale bør opsiges og erstattes af rammevilkår på forskellige ressortområder, som det eksempelvis er tilfældet i Sverige.