Socialpolitik

Jakob Hildebrandt Hansen, ordfører for social- og sundhedspolitik

I Liberal Alliances Ungdom anerkender vi, at nogle mennesker i perioder ikke kan stå på egne ben. Livet kan være barskt og byde på udfordringer, hvor man har brug for sine medmenneskers hjælp. Vi ønsker at give en reel hjælp til samfundets svageste, frem for blot at gøre dem til enheder i et stort socialsystem, som spytter den ene check ud efter den anden. Samtidig skal vi gøre op med offergørelsen og klientgørelsen af borgere, som kan klare sig selv. Man skal ikke rejse en mand op, som allerede står op.

Statslig hjælp skal kun gives til reelt trængende, og socialpolitik skal altid først og fremmest fokusere på at gøre folk i stand til at forsørge sig selv, da dette vil hjælpe den enkelte person frem mod størst mulig individuel autonomi.

Her kan civilsamfundet spille en endnu større rolle end de gør i dag. Vi vil lade civilsamfundet tage sig af samfundets svageste og lade staten spille en rolle der, hvor indsatsen er utilstrækkelig.

Liberal Alliances Ungdom ønsker at:

  • Gøre op med den universelle velfærdsstat.
  • Give hjælp til selvhjælp frem for velfærdschecks – ved at se på den enkeltes behov!
  • Førtidspensioner bør som udgangspunkt ikke gives til unge mennesker – det er en umenneskelig falliterklæring.
  • Ingen offentlige ydelser bør være tidsubegrænsede.
  • Nedlægge jobcentrene. Lad private stå for at få folk tilbage på arbejdsmarkedet.
  • Øge friheden og frie valgmuligheder for handicappede og kronisk syge.
  • Legalisere alle former for narkotika.

Hjælp til selvhjælp – nej tak til kassetænkning og klientgørelse

Velfærdsstaten blev opfundet for at tage sig af de svageste i samfundet; en opgave som må siges at have fejlet. Samfundets svageste parkeres udenfor fællesskabet med en check fra staten uden nogen reel mulighed for at forsørge sig selv. Dette bidrager til at umyndiggøre de mindre ressourcestærke i samfundet og gør dem afhængige af staten – en tilstand der er dybt degraderende for individet og som på ingen måde kan accepteres.

Tusindvis af danskere bliver i dag udsat for en dårlig behandling i det offentlige socialsystem. Det skyldes en herskende, socialdemokratiske kassetænkning, hvor folk skal placeres i en kasse. Herefter opgives de af systemet og får smidt en check i hovedet, i stedet for at få hjælp til at klare sig selv.

Socialsystemet skal altid stræbe efter, at få folk til at klare sig selv. At gøre borgere til passive klienter er respektløst – både over for skatteyderne, men så sandelig også for de trængende borgere, fordi det altid er mere værdigt at klare sig selv.

Det er altafgørende, at man ser på den enkeltes behov. Problemer løses sjældent med en check. Nogle har måske brug en mentor i hverdagen til at overkomme sociale problemer og manglende motivation, andre har kan have brug for faglig opkvalificering for at komme ud på arbejdsmarkedet, mens nogle helt tredje kan have brug for terapi til at bearbejde traumer.

På kort sigt kan dette være en stor udgift, men hvis det får flere i arbejde, vil det på længere sigt ikke blot være det mest menneskelige, men også det mest økonomisk rentable.

For Liberal Alliances Ungdom er det vigtigt, at man ikke parkerer folk på passiv forsørgelse på ubestemt tid. Derfor mener vi som udgangspunkt, at førtidspensioner ikke bør tildeles unge mennesker. Det er en falliterklæring og et umenneskeligt signal at sende unge mennesker: ”Vi giver op. Her er en førtidspension – værsgo at passe dig selv”. Af disse grunde mener vi i Liberal Alliances Ungdom også generelt at ingen offentlige ydelser bør være tidsubegrænsede.

Da målet altid bør være at få folk til at klare sig selv, mener vi at borgere, som er uarbejdsdygtige i en længere periode og derfor er førtidspensioneret, bør få deres førtidspension revideret hvert femte år. Såfremt forholdene har forbedret sig tilstrækkeligt, bør man sigte efter at få førtidspensionisten inkluderet i arbejdsmarkedet igen.

Nedlæg jobcentrene

Det bedste middel mod sociale problemer er at få et job. Have noget at stå op til om morgenen. Og få sit selvværd, livsindhold og sociale netværk boostet. Omvendt er arbejdsløshed roden til social armod. Derfor bør offentlige ydelser aldrig fjerne incitamentet til at søge arbejde. Ej heller skal offentlige ydelser gives med det formål at skabe mere økonomisk lighed. Af samme årsager bør offentlige ydelser også følge prisudviklingen og ikke lønudviklingen. Socialpolitikken skal skabe fundamentet for, at den enkelte kan klare sig selv og gennem arbejde øge sin velstand. Socialpolitikken skal ikke i sig selv have som formål at skabe en større økonomisk lighed.

Desværre har Jobcentrene de sidste år været håbløse til at få arbejdsløse tilbage på arbejdsmarkedet og derved give den arbejdsløse en bedre mulighed for at klare sig selv. Arbejdsløse er udsat for unødvendig og uværdig visitation, håbløse aktiveringer, ineffektive kurser, samt en uværdig klientgørelse.

Ledige bliver sendt på nytteløse kurser såsom CV-kurser. For akademikeren, som allerede har styr på CV’et, nytter det intet. For den unge mand, som grundet sociale problemer er udenfor arbejdsmarkedet, gør et CV-kursus næppe heller en forskel. Og de arbejdsløse føler heller ikke, at de får noget hjælp fra jobcentrene.

Jobcentrene bør derfor nedlægges (jævnfør arbejdsmarkedspolitik), således at arbejdsløse får hjælp til at komme tilbage på arbejdsmarkedet ved frivillige organisationer og private fagforeninger. I Liberal Alliances Ungdom tror vi på, at private kan løfte opgaven langt bedre end det statslige bureaukratimonster. Vi tror ikke på, at private aktører med en oprigtig interesse i at få arbejdsløse ud på arbejdsmarkedet, vil sætte mennesker til at bygge spaghettitårne, tage nytteløse personlighedstest og (tvungne) kurser i at åbne et excel-ark, som man ser det på jobcentrene.

Flere frie valg til handicappede og kronisk syge

Nogle handicappede og kronisk syge skal have hjælp til at få deres hverdag til at fungere. Det kan konkret betyde hjælp til personlig hygiejne, medicinering og øget livskvalitet. Denne hjælp skal udbydes på det frie marked af private aktører. Vi mener ikke, at denne hjælp skal udbydes af staten. Staten har historisk set leveret dårligere ydelser end private aktører. Samtidig er handicappede og kronisk syge ikke tjent med at skulle kæmpe sig igennem de utrættelige mængder af bureaukrati. Der skal i højere grad være fokus på den enkeltes behov og sagsbehandling skal tage udgangspunkt heri. Vi ønsker at øge den enkeltes frie valg. Det skal konkret ske ved, at den enkelte modtager et beløb øremærket til ydelser/hjælp, fastsat efter den enkeltes behov. Herefter kan brugeren selv vælge hvilken udbyder og hvilke ydelser han eller hun ønsker. I tilfælde hvor vedkommende er kognitivt hæmmet eller endnu ikke myndig, bør beslutningen foretages af de nærmeste pårørende. Skulle der ikke være nogle pårørende, bør beslutninger på vegne af den kognitivt hæmmede ikke blive taget af en sagsbehandler. I stedet bør der lyttes til de relevante fagpersoner, som har den berørte tæt inde på livet og kender hans eller hendes behov.

Legalisering af narkotika er ansvarlig socialpolitik

Kampen for at legalisere narkotika er en vigtig socialpolitisk kamp. For hvert år dør et stort antal af stofbrugere på grund af narkorelaterede forhold. Dette skyldes i allerhøjeste grad forbuddet mod salg, forbrug og besiddelse af narkotiske stoffer. Forbudspolitikken koster altså menneskeliv, som kunne være reddet. Af den grund kan det aldrig være ansvarlig socialpolitik, at kriminalisere misbrugere frem for at hjælpe dem. En stor del af de indsatte i landets fængsler er desuden indsat på baggrund af narkorelaterede aktiviteter, hvilket hvert år koster skatteborgerne mange penge, der i stedet kunne være blevet brugt mere gavnligt på misbrugere, der har et reelt behov for hjælp.

Læs næste arbejdsprogram om:

Sundhedspolitik