Sundhedspolitik

Jakob Hildebrandt Hansen, ordfører for social og sundhedspolitik

I Danmark har vi et universelt sundhedssystem, der af natur ikke tager hensyn til den enkelte og dennes behov. Vi bør i stedet anerkende at sundhed som udgangspunkt er den enkeltes ansvar, og sundhedsforsikringer bør derfor også finansieres gennem private forsikringer.

I Liberal Alliances Ungdom mener vi, at det er et personligt ansvar at tage vare på egen krop og sundhed. Det er ikke en statslig opgave at drive sygehuse. Ligeledes er det uretfærdigt, at vi har et dyrt sundhedssystem uden kvaliteten er derefter. Ved at effektivisere gennem privatisering af sundhedsvæsenet, vil borgerne opleve mere og bedre velfærd til færre penge, hvilket er til glæde for alle borgere – uanset indkomstniveau. Desuden ønsker vi et sundhedsvæsen, hvor patienten, og ikke systemet, er i centrum, og hvor fuld patientinformation og valgfrihed er en selvfølge. Staten skal påbyde de private udbydere til at give fuld patientinformation. Privatisering er den rigtige vej at gå, men ligeledes er det vigtigt med et sikkerhedsnet.

Derfor ønsker vi at hjælpe de borgere, som ikke har mulighed for at tegne forsikringer, samt at handicappede, kronisk syge og børn under 18 år skal kunne støttes med offentlige midler.

Liberal Alliances Ungdom ønsker at:

  • Sundhedsvæsenet bør privatiseres.
  • Finansieringen skal ske gennem private forsikringer.
  • Handicappede, kronisk syge og børn skal kunne støttes gennem offentlige midler til sundhedsbehandlinger.
  • Aktiv dødshjælp skal lovliggøres
  • Statsmonopolet på apoteker skal afskaffes

Private udbydere

Det offentliges sygehusvæsens planøkonomiske tilgang har skabt både begrænset konkurrence, effektivitet og værst af alt; begrænset udbud. Med det begrænsede udbud forekommer en statsfejl, således at markedets efterspørgsel og udbud ikke hænger sammen. Det betyder for eksempel, at staten sætter udbud til 60.000 knæoperationer på et år. Såfremt at der i oktober måned er foretaget de 60.000 knæoperationer, vil patienter med behov for knæoperationer skulle vente i op til flere måneder, eftersom udbuddet er brugt op. Dette er fuldstændig uacceptabelt. Når man betaler verdens højeste skat, burde man få verdens bedste service. Dette problem vil af indlysende årsager ikke forekomme på et privat marked uden statslig indblanding, hvor udbud tilpasser sig efterspørgslen. Det statsstyrede udbud – der ikke nødvendigvis repræsenterer noget behov blandt forbrugerne – medfører markante prisstigninger og kvalitetsforringelser, da hospitalerne får garanteret deres profit af staten. Derfor skal det statsstyrede udbud ophæves og sendes ud på markedet, hvor borgernes efterspørgsel afgør udbuddet. Ophævelsen af statsmonopolet på sundhedsydelser vil også skabe fri konkurrence, og dermed også produktivitetspres blandt de private udbydere, der vil resultere i yderligere prisfald og kvalitetsstigninger.

Undersøgelser viser, at det gennemsnitlige private hospital i Danmark er 19 procent mere effektiv end det mest effektive offentlige sygehus – selv efter man har korrigeret for forskelle i rammevilkår (private udbydere kan være mere effektive, da de ikke tager sig af akutbehandlinger, forskning mv.) Disse vilkår i det offentlige kan borgerne ikke stille sig tilfreds med og fortjener derfor at private udbydere yder behandlingerne.

Når det offentlige har sendt deres ydelser i privat udbud, har de private udbydere i gennemsnit ligget på 43% af DRG-taksten. Med andre ord koster det halv pris ved en privat udbyder samtidig med at der ifølge patientundersøgelser ikke er oplevet dårligere behandling.

I Liberal Alliances Ungdom mener vi ligeledes at monopolet på at drive apoteker skal afskaffes. I dag er apotekerne så gennemregulerede af staten, at det fører til lange køer på apotekerne. En liberalisering af apotekerne vil øge konkurrencen og dermed give langt bedre forhold for kunderne.

Finansiering

Velfærdsstaten har i dag taget alt økonomisk ansvar fra borgerne, og lagt det på sine egne og skatteydernes skuldre. Derfor føler politikerne, at det er legitimt at frarøve borgernes frihed og diktere hvordan borgerne skal leve livet, da det er staten som betaler for livsstilssygdomme.

Sundhed er et individuelt ansvar – ikke statens ansvar. Derfor bør borgerne også selv bære de økonomiske omkostninger ved sine valg, mens staten ikke blander sig i, hvordan man lever sit liv. Vi støtter ikke adfærdsregulerende afgifter eller momsdifferentiering på cigaretter, bestemte fødevarer, alkohol eller lignende med det formål at adfærdsregulere borgerne. Det er en direkte begrænsning af borgerne frihed, som på ingen måde kan legitimeres.

Finansiering af sundhedsydelserne skal ske gennem privattegnede forsikringer. Det skal stå borgerne frit for om de ønsker forsikring eller ej. Argumentet om, at en forsikringsbaseret model vil medføre, at kun samfundets rigeste vil have råd til sundhedsydelser holder ikke. En privat sundhedsforsikring varierer i pris, men ligger i langt de fleste tilfælde i prisleje mellem 2-300 kroner månedligt. Med tanke på skattelettelserne, som følger af den øgede brugerbetaling, burde det være muligt for langt de fleste borgere at betale et sådant relativt beskedent beløb til side for at få sundhedsydelser i høj klasse. Ligeledes har arbejdsgiveren incitament til at udbetale en del af arbejdstagerens løn i form af en sundhedsforsikring til sine ansatte, da dette holder dem sunde, raske og arbejdsdygtige.

Som så mange andre politiske løsninger, er en forsikringsbaseret model dog ikke fejlfri. I Liberal Alliances Ungdom er vi opmærksomme på dette. Derfor skal kronisk syge, handicappede, socialt udsatte, samt unge under 18 år have finansieret deres sundhedsbehandling gennem offentlige midler som sidste udvej.

Enhver kan være så uheldig at blive kronisk syg. Et retfærdigt socialt sikkerhedsnet til at tage sig af disse borgere er ganske legitimt. Derfor skal børn og unge under 18 ikke lide under at de muligvis har haft uansvarlige forældre. Det kan ikke forventes at børn og unge tegner sundhedsforsikringer eller betaler enorme brugerbetalinger for operationer og sundhedsbehandlinger.

Fuldt ejerskab over egen krop

Alle borgere har selvejerskab; ejerskab over sin krop og liv. Derfor skal det være lovligt at udføre aktiv dødshjælp, hvis patienten anmoder om det – det er deres ret til at bestemme over egen krop. Ingen skal dog tvinges til at tage en andens liv. Ligeledes skal forbud mod organ-, blod- og vævsalg ophæves.

I forlængelse af selvejerskabet og det personlige ansvar og frihed, skal patienter ikke forhindres i at købe endnu ikke godkendt medicin, hvis de ønsker det. Individerne har fuldt ejerskab over egen krop og bør derfor også have mulighed for at afprøve ikke godkendt medicin – dette bør ske i samarbejde med en lægefaglig vurdering. Samtidig skal godkendelsen af ny medicin foregå hurtigere og i højere grad ske med det privates hjælp.

Ældreområdet

På længere sigt mener vi, at finansiering af pensioner og lignende skal ske privat gennem opsparinger og pensionsordninger – undtagelsen er naturligvis, hvis man tilhører gruppen af kronisk syge, handicappede og de værst socialt udsatte, som ikke har mulighed for at tage vare på sig selv.

Thyra Frank og plejehjemmet Lotte har vist, at et liberalt frisind skaber lykkelige og lange liv. Det mest livsforlængende er et smil på læben. De ældre ”skal have lov til at ryge, drikke, spise og elske sig selv ihjel”. Staten bør på ingen måde blande sig i, hvordan plejehjem fungerer. Al ældrepleje burde ligeledes være med private udbydere, som så har frihed til forskellighed; de kan indrette udbuddet af plejehjemmene og ældrebehandlingen efter borgernes efterspørgsel. Finansiering skal på kort sigt foregå gennem en voucher-ordning, hvor pengene følger den enkelte. Voucher-ordningen skal kun ske som en overgangsfase, hvorefter borgerne selv skal spare op til deres pension. Med vouchers har den ældre friheden til selv at bestemme hvilket plejehjem denne skal på, eller om de vil lægge pengene hos en SOSU-assistent, som kommer og gør rent. Det skal ligeledes være tilladt at bruge voucheren på en privat person, som kan tage sig af den ældre. Voucheren er den offentlige andels af finansiering en gennemsnitlig, basal ydelse svarende til en folkepension. Ønsker borgerne en dyrere ydelse skal dette ske gennem private opsparinger.

Læs næste arbejdsprogram om:

Trafik og infrastruktur