Uddannelsespolitik

Henrik M. Nielsen, ordfører for uddannelsespolitik

Liberal Alliances Ungdom ønsker at:

  • Uddannelsesinstitutionerne sættes fri og privatiseres
  • Folkeskolereformen afskaffes
  • Der indføres øget brugerbetaling på videregående uddannelser
  • SU’en afskaffes og erstattes med en lånebaseret model.

Ansvar for egen uddannelse – Fra ble til Ph.d.

Fundamentet for den sammenhængende, velfungerende og demokratiske retsstat vil til enhver tid være den veluddannede og kritiske borger. Borgeren behøver i sin nødvendighed ikke at have en akademisk baggrund for at være veluddannet eller være særlig trodsig for at være kritisk – tværtimod.

Vi har nemlig behov for medborgere støbt af alle samfundets lag, som hver især udgør den veluddannede og kritiske borger. For at ønsket om sådanne samfundsborgere kan gå i opfyldelse, har vi brug for en bred og fælles uddannelsesramme at dygtiggøre os i.      

Liberal Alliances Ungdom arbejder for et uddannelsessystem i Danmark, som i sin simpelhed stræber efter at det universelle fundament for uddannelserne er at de baser sig på teser om frihed, ansvar og konkurrence. Vores fremtidige uddannelsessystem skal i langt højere grad vægte uddannelsesinstitutionernes frihed til at vælge metode i forvaltningen af undervisningen, samt øge mulighederne for forældre, elever og studerendes valg af uddannelsesretning og institution.

Fremtidens uddannelsessystem bør være præget af mere personligt ansvar for læring og det skal kunne rumme en sund konkurrence uddannelsesinstitutionerne imellem, hvor de skoler, gymnasier og universiteter som bedst forvalter undervisningen vil blive belønnet igennem den gunstige frie konkurrence.

Grundskolen

I Liberal Alliances Ungdom er vi stærke tilhænger af at sætte grundskolen fri. Forældre hvis børn går i grundskolen, skal have fri mulighed for at vælge netop den uddannelsesinstitution som de synes bedst forvalter undervisningen, trivslen og læringen i deres lokalområde. Vi vil gøre op med folkeskolens altoverskyggende dominans på grundskoleområdet og bane vej for flere fri – og privatskoler.

Man bør på sigt evaluere og overveje, om man der skal ske en fuldstændig privatisering med dertilhørende egenbetaling og ikke blot en udlicitering af grunduddannelsen til private udbydere.

Med en frisættelse af grundskoleområdet, åbner vi samtidigt op for private aktører og initiativtagere som uden statelige og kommunale reguleringer, detailstyringer og kvoter kan effektivisere og optimere uddannelsesområdet udfordringer på blandt andet: inklusion, indlæring.

En frisættelse af grundskoleområdet vil medføre et mangfoldigt undervisningsudbud, som kommer eleverne til gode. Nogle skoler vil lægge særlig vægt på de bogligt stærke, mens andre skoler vil lægge vægt på kunstneriske, praktiske, sportslige eller bogligt svage elever osv. Det samlede pensum sættes dog ikke fri af statslig regulering, kun tilvejebringelsen af læring.

Forhøjelse af koblingsprocenten:

Finansieringen af en overgang fra folkeskolelig dominans på grundskolen til et frit og mangfoldigt undervisningsudbud skal i første omgang ske ved en forhøjelse og efterfølgende fastfrysning på koblingsprocenten fra de nuværende 75 % til 80 %. Ved at lette udgifterne for tilvalg af privat – og friskolerne, igangsætter man indslusningen til den nye og frie grundskole. Ved en forhøjelse af koblingsprocenten gør vi det muligt for langt flere borgere med et lavere rådighedsbeløb end de normale brugere af private uddannelsesinstitutioner, at tilrettelægge hvilken undervisningsform de og deres børn ønsker at benytte sig af.

En forhøjelse af koblingsprocenten vil også betyde at familier der slår sig ned i tyndt befolkede udkantsområder, ikke længere behøver at sende deres børn over kommunegrænsen til den nærmeste kommunale folkeskole, da en øget privat – og friskolestøtte vil kunne danne et solidt grundlag for nye, billigere private initiativer i deres nærområde.

Folkeskolerne skal gøres til selvejende institutioner:

I forlængelse af omlægningen og forhøjelsen af koblingsprocenten, vil Liberal Alliances Ungdom samtidigt udskifte det kommunale ejerskab og den kommunale forvaltning af folkeskolerne. I stedet skal folkeskolerne omdannes til sselvejende institutioner. Ejerskiftet vil sikre at der er et bedre sammenhæng mellem varetagelsen af folkeskolens opgaver og den økonomi der bliver stillet til rådighed.   

Afskaffelse af folkeskolereformen:

Folkeskolereformen fra 2013 var en markant ændring  i dansk uddannelses – og undervisningspolitik. Reformen medførte længere skoledage med et forhøjet minimumstimetal for især mellemtrinnets og udskolingens elever, uden at tilføje konkret indhold i elevernes hverdag. Liberal Alliances Ungdom er helt principlet imod en fratagelse af elevers frihed ved en forlængelse af skoledagen, ikke alene fordi det er børn, men også fordi folkeskolereformen ikke har tilvejebragt øget trivsel, bedre karaktere eller forhøjet understøttelse til specialklasseelever. I Liberal Alliances Ungdom anser vi folkeskolereformen for at være forfejlet og bør afskaffes.  

Ungdomsuddannelserne

Gældende for både de erhvervsrettede og de studieforbedrende ungdomsuddannelser er at Liberal Alliances Ungdom mener, at de danske ungdomsuddannelsesinstitutioner uden undtagelse skal være selvejet private institutioner. I Liberal Alliances Ungdom har vi tillid til at private aktører kan videredrive de danske ungdomsuddannelser fri fra kommunal, såvel som statslig forvaltning og regulering.

Med ungdomsuddannelserne privatiseret, vil skoleledere, lærere og lokale initiativtagere have langt større mulighed for at præsentere en mere alsidig, mangfoldig og differentieret undervisning – uagtet af ungdomsuddannelse – end dén stærkt bureaukratiseret og reguleret hverdag som unge uddannelses-hungrende elever, studerende og svende møder den dag i dag.

At sætte de danske ungdomsuddannelser fri vil betyde at institutioner med forskellige former for undervisningsudbud vil have mulighed for at blomstre. Fremtidens ungdomsuddannelser vil afspejle borgenes behov og ønsker. Udbuddet tilpasser sig efterspørgslen og et frit marked kommer altid forbrugerne til gode. Således vil der være den mest udbytterige undervisning til ressourcestærke elever, såvel som ressourcesvage elever.

Videregående uddannelser

De videregående uddannelser bør stilles fri fra det offentlige og være private udbydere. At tage en videregående uddannelser er et personligt ansvar – ikke et kollektivt ansvar. Derfor skal der også være en øget brugerbetaling. Der er en lang række problemer med systemet som det er i dag: Incitamentet til at færdiggøre sin uddannelse er langt lavere, når der ikke er brugerbetaling. Overvejelserne vedrørende valg af studie er langt ringere, end hvis der var brugerbetaling. Det er fristende at tage en uddannelse på baggrund af ens interesser, frem for at overveje ansættelsesmuligheder på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, da man alligevel ikke betaler for uddannelsen selv. Vi mener derfor at uddannelse bør være en investering i sin egen fremtid. Og ligesom med andre typer investeringer, så betaler man nu, for at kunne tjene på sin investering senere i livet.

Brugerbetaling skal selvfølgelig indføres sammen med lavere skatter, sådan at brugerbetaling ikke kommer til at fungere som en ekstra skat. På lige fod med grundskolen, bør man på sigt evaluere og overveje, om man der skal ske en fuldstændig privatisering med dertilhørende egenbetaling.

Statens Uddannelsesstøtte (SU)

Liberal Alliances Ungdom mener at SU’en skal afskaffes. Vi ønsker en lånebaseret model, hvor studerende har mulighed for at tage lån på det frie marked.

Vi må gøre op med fordommen om, at studerende er en svag samfundsgruppe. De studerende er i høj grad en stærk samfundsgruppe og derfor bør de også behandles som stærke og selvstændige individer, der kan tage ansvar for sit eget liv og uddannelse.

SU’en, som vi kender den, skal afskaffes helt, og de sparede penge skal bruges til at lette skattebyrden. Dette vil gøre det nemmere for studerende at tjene til dagen og vejen via et studiejob, og højne incitamentet for at komme i arbejde og dermed, allerede i en ung alder, samle værdifuld erfaring fra arbejdsmarkedet.

Uddannelse er ikke en gave. Det er en investering. Og det er rationelt at studerende tager lån for at finansiere den investering. Studerende vil naturligvis gældsætte sig, og den gæld vil de betale tilbage, når de – indehavende af en værdifuld uddannelse – begynder at arbejde og tjene penge. I og med at studerende selv skal bære omkostningerne ved deres uddannelse, vil dette skabe et naturligt incitament til at vælge en uddannelse, der giver langsigtede jobmuligheder, så man har mulighed for at betale af på sin gæld.

Vi mener, at argumentet om at SU’en er solidarisk, er helt forfejlet. Vi mener ikke, at det er solidarisk, at en ung tømmerlærling, der har valgt ikke at tage en videregående uddannelse, skal betale for at hans jævnaldrende kammerat kan få sin uddannelse, uden at betale så meget som en krone. Vi mener, at de der lukrerer på at tage en uddannelse også er dem, der skal betale for uddannelsen. Det er både moralsk korrekt og økonomisk fornuftigt.