Uddannelsespolitik

Henrik M. Nielsen, ordfører for uddannelsespolitik

Liberal Alliances Ungdom ønsker at:

  • Uddannelsesinstitutioner skal være private
  • Grunduddannelsen skal på kort sigt finansieres gennem vouchers
  • SU’en skal afskaffes og en lånebaseret model skal indføres.

Frihed, ansvar og konkurrence

Fundamentet for uddannelse bør være frihed, ansvar og konkurrence. Disse tre elementer er udgangspunktet for uddannelsespolitikken. Uddannelsesinstitutioner bør være frie til selv at forvalte undervisningen. Forældre og studerende bør være frie til selv at vælge og have ansvar for elevens læring. En øget konkurrence mellem uddannelsesinstitutioner vil medføre en lang række fordele – nøjagtigt som den frie konkurrence altid har gjort.

Grunduddannelse og ungdomsuddannelse: Selvstyre, frit valg og vouchers

Uddannelsesinstitutioner (folkeskoler såvel som ungdomsuddannelsesinstitutioner) skal sættes fri fra politikernes regulering, krav og detailstyring. Dette sker bedst ved, at skolerne er private udbydere med 100 % selvstyre. I Liberal Alliances Ungdom tror vi på og har tillid til, at de uddannede lærere og skoleledere bedst ved, hvordan skolerne og undervisningen skal indrettes – dette skal ikke ske fra hverken Christiansborgspolitikerne eller kommunerne.

Udover at skære en masse offentligt bureaukrati væk, vil selvstyret også føre til et mangfoldigt undervisningsudbud, som kommer eleverne til gode. Nogle skoler vil lægge vægt på de bogligt stærke (eliteskoler), mens andre skoler vil lægge vægt på kunstneriske, praktiske, sportslige eller bogligt svage elever osv.

Der skal være 100 % frit valg for forældre og elever. Forældrene skal frit vælge kunne hvilken skole og undervisningsform, de finder udfordrende og givende for deres barn. Forældrene kan i samarbejde med skolerne bedre vurdere deres barns individuelle behov. I modsætning til politikernes konformitet af eleverne, vil det ligeledes tilskynde til, at tage ansvar for den arbejdsgang på skolen. På den måde opnår vi mere frihed og ansvar til både skoler og forældre/elever, samtidig med at vi sikrer en mere fri, differentieret og konkurrencedygtig folkeskole. Dette frie valg forudsætter dog, at det bliver taget på et informeret grundlag. Derfor ønsker Liberal Alliances Ungdom gennemskuelighed i skolerne. Vi ønsker at måle skolerne på elevernes videre forløb efter grundskolen; hvor mange procent går videre på en ungdomsuddannelse, videregående uddannelse, erhvervsuddannelse, osv.

I første omgang skal finansieringen ske gennem vouchers. Pengene følger den enkelte elev og forældre vælger selv frit, hvilken skole de bruger voucheren til. Hvert barn i den skolepligtige alder skal tilbydes et beløb, fastsat efter barnets sociale og helbredsmæssige baggrund til køb af skoleplads. Skolerne må gerne supplere med donationer og yderligere brugerbetaling. Med vouchers vil der opstå en naturlig og sund konkurrence mellem skolerne – nøjagtigt som på handelsmarkedet. Kun de skoler, som leverer en god undervisning vil blive belønnet med et højt antal blivende elever. Her vil man konstant stræbe sig efter at udbyde en bedre undervisning til sine elever. Vigtigere endnu er dog, at de forskellige former for undervisningsudbud vil afspejle borgenes behov og ønsker. Udbuddet tilpasser sig efterspørgselen og et frit marked kommer altid forbrugerne til gode. Således vil der være den mest udbytterige undervisning til ressourcestærke elever, såvel som ressourcesvage elever. Ligeledes vil der udbydes en langt mere differentieret undervisning.

Man skal på længere sigt evaluere og overveje, om man der skal ske en fuldstændig privatisering med dertilhørende egenbetaling og ikke blot en udlicitering af grunduddannelsen til private udbydere.

Videregående uddannelser

De videregående uddannelser bør stilles fri fra det offentlige og være private udbydere.

Videregående uddannelser er et personligt ansvar – ikke et kollektivt ansvar. Derfor skal der også være en øget brugerbetaling. Der er en lang række problemer med systemet som det er i dag: Incitamentet til at færdiggøre sin uddannelse er langt lavere, når der ikke er brugerbetaling. Overvejelserne vedrørende valg af studie er langt ringere, end hvis der var brugerbetaling. Det er fristende at tage en uddannelse på baggrund af ens interesser, frem for at overveje ansættelsesmuligheder på arbejdsmarkedet efter end uddannelse, da man alligevel ikke betaler for uddannelsen selv.

Vi mener derfor at uddannelse bør være en investering i sin egen fremtid. Og ligesom med andre typer investeringer, så betaler man nu, for at kunne tjene på sin investering senere i livet. Brugerbetaling skal selvfølgelig indføres sammen med lavere skatter, sådan at brugerbetaling ikke kommer til at fungere som en ekstra skat.

Lånebaseret finansiering

SU’en skal afskaffes. Vi ønsker en lånebaseret model. Studerende skal have mulighed for at tage lån på det private marked.

Vi må gøre op med fordommen om, at studerende er en svag samfundsgruppe. De studerende er i høj grad en stærk samfundsgruppe og derfor bør de også behandles som stærke og selvstændige individer, der kan tage ansvar for sit eget liv og uddannelse.

SU’en, som vi kender den, skal afskaffes helt, og de sparede penge skal bruges til at lette skattebyrden. Dette vil gøre det nemmere for studerende at tjene til dagen og vejen via et studiejob, og højne incitamentet for at komme i arbejde og dermed, allerede i en ung alder, samle værdifuld erfaring fra arbejdsmarkedet.

Uddannelse er ikke en gave. Det er en investering. Og det er rationelt at studerende tager lån for at finansiere den investering. Studerende vil naturligvis gældsætte sig, og den gæld vil de betale tilbage, når de – ihændehavere af en værdifuld uddannelse – begynder at arbejde og tjene penge. I og med at studerende selv skal bære omkostningerne ved deres uddannelse, vil dette skabe et naturligt incitament til at vælge en uddannelse, der giver langsigtede jobmuligheder, så man har mulighed for at betale af på sin gæld.

Vi mener, at argumentet om at SU’en er solidarisk, er helt forfejlet. Vi mener ikke, at det er solidarisk, at en ung tømmerlærling, der har valgt ikke at tage en videregående uddannelse, skal betale for, at hans jævnaldrende kammerat kan få sin uddannelse uden at betale en krone. Vi mener, at de der lukrerer på at tage en uddannelse også er dem, der skal betale for uddannelsen. Det er moralsk korrekt og økonomisk fornuftigt.