I dagens Danmark lader det til, at der hersker sig en bred forståelse om, at indvandringen ikke bidrager med nogen som helst positive egenskaber – men derimod truer Danmark som nation. En overbevisning om, at jo flere ikke etniske danskere, der befinder sig inden for vores areal på 42.931 km2 – jo flere problematikker vil der rase i vores lille nation. Dette er dog med forbehold for, at vestlig og ikke-vestlig indvandring, har forskellige konsekvenser.
En betragtning, som ikke kommer ud af ingenting – men en del af en virkelighed til fortolkning. En virkelighed, hvor indvandringen fra lande, der ikke ligner vores eget, ikke har været en lyksalig og konsekvensløs beretning. I stedet er det forhåbningsfulde utopi om den grænseløse verden, blevet skudt i sænk af de dystre kendsgerninger. Dog bør et samfund, altid stræbe efter at åbne sine grænser – da både kapital og arbejdskraft altid bør have retten til fri bevægelighed.
Alligevel har den indvandring, som har begivet sig til de fleste vestlige nationer, i høj grad vist sig, at have fatale konsekvenser, ved alt fra at være massiv en underskudsforretning og øget kriminaliteten, til at religiøse fundamentalistiske grupper udfordrer vores demokratiske fundament. Dette giver anledning til omfangsrige konsekvenser for Danmark, hvor det vi bryster os af som nation, kan være på spil – ved fremtidsudsigt til faldne tillid og svækket sammenhængskraft, samt forringet velfærd og velstand. Også selvom at indvandringen bør ses som en ressource, der bidrager med vækst og velstand, som den historisk set har gjort i store dele af verdens hjørner – tyder det på, at indretningen af vores samfund har fejlet.
Følgelig lader det til, at danskerne har søgt tilflugt hos de nationalistiske strømninger, der siden sin stedfæstelse – i højere og højere grad har placeret sig som tungen på vægtskålen og inficeret resten det politiske spektrum. Dette er sket håbet om, at standse de anseelige efterdønninger, som indvandringen har sat på det danske samfund, siden Danmark åbnede sine døre og inviterede verden indenfor i 1960’erne, i troen på at gæstearbejderne skulle udfylde hullerne ved konjunkturopsvinget.