Simon Fendinge Olsen
Politisk Fomand

Staten skal ikke lege investor - heller ikke i Ørsted

Staten skal ikke lege investor - heller ikke i Ørsted

Af Simon Fendinge Olsen, Politisk Formand

I Danmark er vi blevet enige om, at staten ikke skal investere vores opsparing, stor som lille – det gør vi selv, enten helt privat, eller gennem vores pensionsordninger.

I Danmark er vi også blevet enige om, at vi kan give fælles dispensation, hvis det drejer sig om kritisk infrastruktur.

Men vi går på kompromis med vores to grundtanker, når vi insisterer på at beholde ejerskab af Ørsted. Ørsted er en fremragende virksomhed, der tjener milliarder hver år, samtidigt med, at de gør verdenen grønnere. Men Ørsted er også en attraktiv investering.

Faktisk så attraktiv, at private investorer gerne vil have del i den. Derfor skal vi selvfølgelig afhænde Ørsted, så den kan komme i private hænder, staten kan få frigivet penge og komme tilbage til sine kerneopgaver.

Ørsted, det gamle Dansk Olie Og Naturgas (DONG), var i mange år på offentlige hænder og tabte årligt masser af penge på driften. Tilbage under SSFR-regeringen traf man beslutningen om, at staten ikke længere skulle stå med ansvaret selv – der måtte private investorer til, og her var Goldman Sachs de foretrukne.

Som altid, når man involverer det private, gik det hurtigt meget bedre. Der kom styr på driften, der blev eksekveret på strategien om at blive førende på havvind, og værdien af Ørsted blev mange gange større.

Det viser tydeligt, at Ørsted altså ikke laver havvind fordi staten siger det, men fordi de er gode til det, og fordi der er penge i det. Faktisk kom der først fart på havvindeventyret, da Goldman Sachs kom ind, og man fik skåret de fossile enheder af forretningen fra.

Med andre ord: private investorer gjorde ikke bare virksomheden bedre, de gjorde også den mere bæredygtig på både økonomi og klima.

Og nu er tiden kommet til at lære af sine successer og få solgt resten af Ørsted. For staten skal ikke lege investor, og Ørsted er stærk nok til at stå imod en stærk blæst. Der kan komme et endnu stærkere fokus på driften og store investeringer, og Ørsted kan komme endnu længere i deres kamp som global klimakæmpe.

Så når staten stopper med at lege investor, hvad de historisk set er ret dårlige til, og kommer tilbage til sine kerneopgaver, får vi også over 220 milliarder kroner i kassen.

Penge, der kan bruges til en stor coronaregning, til at finansiere andre tiltag, skattelettelser, råderum, reformer, rammevilkår eller noget sjette.

Vi gør ikke bare staten bedre og slankere, vi gør også Danmark rigere – det er da to fluer med ét smæk.

Del indlægget