Arbejdsprogrammer
Liberal Alliances Ungdoms holdning til

Offentlig struktur og demokrati

Ved demokratiordfører Henrik Fladeland Futtrup

“For at sikre et frit samfund er det vigtigt med ordentlige rammevilkår, så demokratiet kan blomstre. Det frie samfund understøttes nemlig bedst, hvis dets ideer afprøves og moderniseres gennem en fortløbende debat. Derfor er det væsentligt, at der er en fri og åben dialog, så ideer kan afprøves og gendrives. Samtidig er det nødvendigt med en gennemskuelig offentlig struktur med en tydelig magtadskillelse, som sikrer borgerne mod arbitrære indgreb og magtmisbrug.”

Henrik Fladeland Futtrup

Demokratiordfører

Kontakt
E-mail: henrikfuttrup@gmail.com
Tlf. +45 20344820

Use the force, Harry

GandalfStar Trek

Liberal Alliances Ungdom ønsker at:

  • Sikre en klarere tredeling af magten, således ingen personer varetager hverv i flere magtinstanser på én gang
  • Undgå magtkoncentration og bureaukratisering ved decentralisering og mere direkte demokrati
  • Privatisere statslig medievirksomhed for at skabe et forskelligartet medielandskab med fri konkurrence

Tredelingen af statens magt

Tredelingen af statens magt – i en lovgivende, en udøvende og en dømmende magt – er altafgørende for en demokratisk stat. Enhver stat har stor magt over sine borgere, og bærer i sig kimen til undertrykkelse. Det er derfor vigtigt, at statens opbygning i videst muligt omfang sikrer, at statens magt fordeles over så mange individer og grupper som muligt, så ingen politisk gruppe eller individ kan regere uimodsagt. Et andet mål med magtens tredeling er, at staten som udgangspunkt kun skal kunne handle, hvis den har et væsentligt befolkningsflertal bag sig – enhver lov bør have et stærkt demokratisk mandat.

 

Omend den danske stat i dag er blandt de mest stabile og korruptionsfrie stater i verden, er en stor del af dens opdeling af magten ikke bestemt ved grundloven, og dermed sårbar over for pludselige politiske ændringer. Da regeringen (udøvende) i praksis vælges af folketinget (lovgivende), er den lovgivende og udøvende magt er næsten altid identisk. Dette skaber en række interessekonflikter og gør, at lovgivende og udøvende kun i begrænset omfang kan  kontrollere hinanden. Af hensyn til fremtiden er det rettidig omhu at sikre allerede nu, at den danske statsmagt i højere grad tredeles formelt. Vi ønsker, at:

  • Fjerne muligheden for at holde samtidige poster i mere end én af statens tre magter (lovgivende, udøvende, dømmende).
  • Formelt adskille den lovgivende og dømmende magt ved at afholde særskilte demokratiske valg til den udøvende magt.
    • Der vælges et regeringsråd (“rigsråd”), der som forsamling fungerer på samme måde som en præsident fungerer i et semi-præsidentielt system

 

Regeringsrådet skal være en meget lille folkevalgt forsamling (med inspiration fra Schweiz), der tilsammen og ved flertal skal varetage de opgaver, statsministeren udfører i dag – regeringsrådet er landets udøvende magt og kollektive statsoverhoved. Deres primære funktion vil således være udpegning af ministre. De udpegede ministre skal ikke nødvendigvis udpeges blandt regeringsrådet egne medlemmer. Som i dag skal udpegede ministre kunne afsættes af den lovgivende magt ved et mistillidsvotum i folketinget, og i så fald skal regeringsrådet udpege en ny minister. Regeringsrådet kan udpege en symbolsk leder (statsminister) iblandt sig til at repræsentere landet, men denne person vil ikke have særlige beføjelser.

 

De præcise regler for valgperiode og valgtidspunkt for regeringsrådet skal bestemmes således, at valgene til regeringsråd og folketing så vidt muligt altid foregår forskudt af hinanden. Eksempelvis kunne valgperioden for regeringsrådet være blot 2 år; eller det kan bestemmes, at regeringsrådsvalg som udgangspunkt altid finder sted præcis ét år efter folketingsvalg. Når valgene foregår hyppigt og forskudt af hinanden, tilskyndes det både folketing og regeringsråd at lave politiske kompromisser, da snævert vedtagne beslutninger risikerer at falde fra hinanden hvis oppositionen vinder magten i blot ét af de to organer.

 

Den samlede model præsenteret ovenfor sikrer, at den lovgivende og udøvende magt er adskilte størrelser, og dermed har reel mulighed for at kontrollere hinanden. Samtidig skaber modellen incitamenter til, at der udpeges ministre blandt både det politiske flertal og det politiske mindretal, hvilket vil gøre at den politiske situation mere stabil og mindre polariseret.

Direkte demokrati og folkeafstemninger

Selv i et land med en effektiv opdeling af magten er det vigtigt, at statsmagten ikke står alene, men udspringer af et folkeligt mandat. Derfor bør det tilstræbes, at borgerne kan udøve indflydelse på beslutningsproceduren, at der er politisk stabilitet, og at der altid er grund til at søge konsensus og brede løsninger.

 

I denne forbindelse er et begrænset element af direkte demokrati en fordel, som det blandt andet ses i Schweiz. Liberal Alliances Ungdom ønsker at:

  • Give befolkningen muligheden for at pålægge folketinget at diskutere et indsendt emne ved at indsamle 10.000 underskrifter hertil.
  • Give befolkningen muligheden for at pålægge folketinget at afholde bindende parlamentarisk afstemning om et indsendt lovforslag ved at indsamle 100.000 underskrifter hertil.
  • Give befolkningen muligheden for at afkræve en bindende folkeafstemning om et folketingsvedtaget lovforslag ved at indsamle 100.000 underskrifter hertil.
    • Hvis et flertal er imod lovforslaget, ophæves det.
  • Opfordre kommune og stat til at gøre mere brug af direkte demokrati og folkeafstemninger.

Statens administrative opdeling

Det er vigtigt for effektiv statsdrift og borgernes frihed, at statens administration er fordelagtigt  opdelt. I dag er Danmark administrativt opdelt i kommuner, regioner, og stat. Liberal Alliance Ungdom mener, at der er store fordele ved at decentralisere magten på visse områder – decentralisering giver nemlig mulighed for konkurrence kommuner iblandt samt styrker det lokale demokrati. Derfor mener vi, at:

  • Regionerne skal nedlægges, og deres ansvarsområder fordeles blandt kommune og stat
  • Kraftigt styrke kommunernes beføjelser og selvstændighed

Regionerne har ikke opnået den ønskede success, og virker for mange borgere som et distanceret bureaukrati, hvis arbejdsområder de færreste kender. Dette afspejler sig i den lave stemmeprocent til regionsrådsvalg. Samtidigt kan størstedelen af regionernes ansvarsområder bedre administreres lokalt, herunder særligt “regional udvikling” og turisme. Andre områder, såsom oprettelse af regionalt statsligt trafikselskabet, bør helt afskaffes. Derfor mener vi, at regionerne skal nedlægges, og deres ansvarsområder fordeles blandt kommune og stat.

Kommunerne bør have markant højere autonomitet end de har i dag, da jo mere lokalt et problem løses, jo bedre kan det tilpasses de lokale forhold. Borgerne i hver kommune bør derfor have større frihed til at skabe netop den særlige kommune, som passer til netop dem. Kommunerne bør som udgangspunkt have fuld frihed til at administrere deres ansvarsområder som de vil, herunder om de ønsker at det skal ske af offentligt eller privat vej. Decentralisering skaber mulighed for, at kommuner kan konkurrere på forskellige forhold, som kan gøre en kommune mere attraktiv for potentielle tilflyttere. Ved at give kommunerne større frihed til at regulere forhold som eksempelvis skattesatser og skolepolitik, sikres det, at kommunerne altid efterstræber at skabe attraktive forhold for borgerne. Samtidig vil øget selvbestemmelse give mulighed for, at kommunerne lærer af hinandens erfaringer, sådan at mindre succesrige kommuner vil kunne hente inspiration hos succesrige kommuner.

Statslig medie- og oplysningsvirksomhed

I ethvert samfund er det essentielt, at der eksisterer en livlig, energisk og fri debat. Den frie og uhæmmede udveksling af idéer, tanker og holdninger er ikke kun grundlaget for det politiske demokrati, men er også drivkraften bag enhver social og økonomisk fornyelse. Det frie ords betydning kan ikke overvurderes.

Det er imidlertid problematisk når stater indtager en fremtrædende rolle i denne debat, som den eksempelvis gør igennem det statslige medieapparat, Danmarks Radio (DR). Studier tyder på, at statslige medier bl.a. svækker pressefriheden og andre parametre for demokrati, og dette er ikke tilfældigt: i den frie debat konkurrerer statslige medie ikke på lige vilkår med andre samfundsaktører, da de på forskellige områder har lovmæssig særstatus og hertil markant statslig økonomisk støtte. Anden statslig indblanding i den frie debat, såsom støtte af private aviser eller særlig regulering af medievirksomhed, fordrejer ligeledes på forskellig vis den frie debat. Liberal Alliances Ungdom ønsker derfor, at:

  • Privatisere al statslig medievirksomhed, herunder Danmarks Radio.
  • Afskaffe alle former for mediestøtte.
  • Afskaffe alle særlige lovkrav til medievirksomhed
  • Privatisere den generelle biblioteksdrift.

Danmarks Radio nyder i dag en unaturlig mediemæssig særstatus. Dens store økonomiske statsstøtte fordriver særligt de mindre private medie-alternativer, hvilket skader mangfoldigheden i debatten. Samtidig er DR afhængig af staten, og særdeles sårbar over for politisk kontrol, hvilket igen er med til at ensrette den offentlige debat. Derfor ønsker vi, at DR hurtigst muligt privatiseres. Da samme principper i mindre grad gælder enhver anden offentlig medievirksomhed, såsom TV2, skal disse også privatiseres på samme vilkår.

 

Omend mediestøtte har som intention at hjælpe den frie debat, ender den i sidste ende med at skade den. Når særlige mediestrukturer eller holdninger modtager støtte, giver det dem en unaturlige fordel over alternativerne, hvilket altid har uforudsete negative konsekvenser. Mediestøtten skal derfor udfases og afskaffes.

 

Med afskaffelsen af mediestøtten bør også følge en generel deregulering af lovgivningen omkring mediernes drift og begrænsninger. Omend medierne stadig skal stå til ansvar for generelle love, bør særlige lovkrav til medier, herunder public-service krav eller restriktioner på reklamer, afskaffes. Specifikke juridiske krav om “god presseetik” og dets lige skal ikke finde sted, og i stedet behandles undre generel injurielovgivning og lignende som passende.

Endeligt mener Liberal Alliances Ungdom, at den generelle biblioteksdrift skal privatiseres. I en verden hvor viden kan erhverves af så mange veje, særligt digitalt, er tiden løbet fra offentligt ejede biblioteker. Biblioteker som videnskilder kan effektivt drives af private, hvor de er underlagt normale konkurrencevilkår og hvor de er frie for restriktiv særlovgivning. Særlige biblioteker med særlige formål, såsom statsarkivet, skal fortsat være offentlige ejet.