Arbejdsprogrammer
Liberal Alliances Ungdoms holdning til

Retspolitik

Ved retsordfører Lasse Evers

“Retspolitikken er det frie samfunds grundsten. Det er retspolitikken, der udgør forudsætningen for, at det frie samfund kan bestå, og statsmagtens fornemste opgave er at beskytte borgerne mod overgreb, ligesom retspolitikken skal sikre effektive kontrolmekanismer, der beskytter borgerne mod vilkårlige overgreb fra statsmagtens side. 

I retspolitikken er individets integritet og selvstændighed det centrale. Retspolitikken udspringer af individet, som i kraft af sin eksistens og selvejerskab har et sæt af umistelige rettigheder, der ikke kan gradbøjes af andre hensyn. Derfor gælder også princippet om, at alle er lige for loven, og kan nyde samme beskyttelse, uanset etnicitet, religion eller afstamning. Disse rettigheder er et værn mod arbitrære overgreb, og angiver en beskyttelseslinje, hvortil statsmagten legitimt kan udøve magtbeføjelser.”

Lasser Evers

Retsordfører

Kontakt
E-mail: le@laungdom.dk
Tlf. +45 22430789

The safest way to make laws respected is to make them respectable

Frédéric BastiatThe Law

Liberal Alliances Ungdom ønsker at:

  • Sikre mere ligebehandling i retssystemet
  • Afskaffe positive menneskerettigheder
  • Personfarlig kriminalitet straffes hårdere
  • Ytringsfriheden styrkes
  • Statens overvågning begrænses
  • Burkaforbuddet afskaffes
  • Narkotiske stoffer legaliseres
  • Forsamlings- og foreningsfriheden styrkes
  • Hundelovens §§ 1a og 1b afskaffes

Mere ligebehandling i retssystemet

Lighed for loven er fundamentalt for et velfungerende retssystem. Derfor anerkender Liberal Alliances Ungdom heller ikke, at der forskelsbehandles i retssystemet, som man ofte ser i dag. På den baggrund ønsker Liberal Alliances Ungdom at afskaffe zoneforbuddet, der gør det muligt at pålægge borgere en uforholdsmæssig høj straf for at opholde sig i ”utryghedsskabende lejre”, ligesom dobbeltstraf for at begå kriminalitet på bestemte geografiske steder skal afskaffes. 

Særrettigheder må aldrig gives til en gruppe mennesker, idet grundsætningen om lighed for loven dermed fraviges. Dette gælder både ved positive såvel som negative særrettigheder samt særbehandling af enhver art. Derfor bør bandebestemmelsen, der gør det muligt at straffe anderledes på baggrund af bandetilknytning, afskaffes. Ligeledes bør reglerne om skærpende omstændigheder ved hadforbrydelser mod minoriteter samt de særrettigheder, der gælder for nordiske urfolk, afskaffes.

Afskaf positive menneskerettigheder

FN’s menneskerettighedserklæring består af 30 rettigheder, hvoraf en stor del er positive rettigheder. Der kan bl.a. nævnes retten til bolig, retten til mad og retten til arbejde. Liberal Alliances Ungdom anerkender ikke disse som universelle rettigheder – derimod er det blot velfærdsgoder, som forudsætter en stor offentlig sektor. De positive rettigheder legitimerer en krævementalitet i befolkningen og tjener kun socialistiske formål, idet de omhandler frihed til noget og ikke frihed fra noget. De eneste reelle universelle rettigheder er de negative frihedsrettigheder, da de sikrer individets frihed fra tvang, undertrykkelse og uretfærdighed.

Personfarlig kriminalitet skal straffes hårdere

At sikre et velfungerende retssystem er en af de få opgaver, som staten bør varetage. Staten skal håndhæve loven, når et individ skader et andet. Som liberale tror vi på, at mennesker er frie til at gøre, hvad de vil, så længe de ikke skader andre, men såfremt de gør det, skal deres forbrydelse sanktioneres effektivt og med markant hårdere straffe, end straffeloven foreskriver i dag. 

I Justitsministeriets rapport fra februar 2016 om emnet, fremgår det, at hårdere straffe ikke har indflydelse på den såkaldte recidivrisiko, hvilket ellers ofte er argumentet mod hårdere straffe (den såkaldte nuleffekt). Derfor er det op til retsfølelsen at afgøre, hvorvidt man ønsker hårdere straffe. Er det mest retfærdigt, at gerningsmanden får en hård straf, så ofret ikke skal møde sin gerningsmand på gaden kort tid efter forbrydelsen, eller er det mest retfærdigt, at gerningsmanden hurtigt kommer tilbage i det virkelige liv? I Liberal Alliances Ungdom stiller vi os på offerets side, således at ofrets retsfølelse styrkes, og forbryderen uskadeliggøres under fængselsperioden. 

Hårdere straffe betyder en markant forhøjelse af strafferammen for personfarlig kriminalitet, således at straffens længde afspejler forbrydelsens alvor. Hårdere straffe må dog aldrig indebære korporlige afstraffelser af den kriminelle, hvorfor Liberal Alliances Ungdom også tager afstand fra indførelse af dødsstraf, stening, tvangskastration eller lignende.

Ytringsfriheden skal styrkes, hvorfor racismeparagraffen samt imamloven bør afskaffes

Ytringsfriheden er en hjørnesten i demokratiet, og har i et historisk perspektiv været garant for fremdrift og udvikling. I Danmark lider ytringsfriheden imidlertid under forskellige begrænsninger, herunder straffelovens § 266 b, der kriminaliserer forhånelse og nedværdigelse af minoriteter.

I Liberal Alliances Ungdom mener vi, at debat og modsigelse er den bedste måde at udstille forskruede synspunkter, hvorfor hadefulde, antidemokratiske og lignende ytringer skal være lovlige. Ved at retsforfølge og fortie sådanne ytringer skabes et gunstigt miljø for kriminelle modreaktioner, der i stedet kan forhindres gennem sikring af åben dialog og vidtrækkende rammer for ytringer. På den baggrund mener vi, at straffelovens § 266 b bør afskaffes, fordi den stadigt stigende udvikling i domfældelser efter paragraffen udgør en betydelig indskrænkning af ytringsfriheden. Ligeledes gælder det, at tiltag som den omstridte imamlov indskrænker ytringsfriheden, hvorfor denne også ønskes afskaffet.

Statens overvågning skal begrænses

I et frit samfund bør statens overvågning begrænses mest muligt. Statens overvågning er med til at sætte privatlivet under pres, hvilket er uforeneligt med et liberalt samfund, hvor der altid stræbes efter mest mulig personlig frihed. Et eksempel på statens overvågning er de mange kameraer i gaderne, som i stigende grad opsættes for at forhindre kriminalitet. Desværre er der kun svag evidens for, at overvågningen har en kriminalpræventiv effekt, hvorfor masseovervågning vinder frem på bekostning af den personlige frihed og retssikkerheden. Andre eksempler på den fremherskende overvågning er de danske myndigheders mulighed for kommunikationsaflytning samt ANPG-systemet (automatisk nummerpladegenkendelse), hvilket ligeledes betyder, at statsmagtens indflydelsessfære udvides, og den personlige frihed taber terræn. 

Hos Liberal Alliances Ungdom mener vi, at indgreb i privatlivets fred bør være velbegrundede, saglige og proportionale, hvorfor overvågning i det offentlige rum bør begrænses, ligesom at adgangen til alvorlige indgreb i privatlivet udelukkende bør kunne ske med en dommerkendelse.

Burkaforbuddet skal afskaffes

Et helt grundlæggende princip i retsstaten og demokratiet er, at alle borgere er lige for loven, uanset deres etnicitet, religion, afstamning eller lignende. Derfor forbyder grundlovens § 70 diskrimination på baggrund af trosbekendelse eller afstamning. 

Derfor er det også problematisk, når love afviger fra dette princip og retter sig specifikt mod én særlig gruppe, som det er tilfældet med eksempelvis ”burkaforbuddet”, der blev skjult som et generelt tildækningsforbud, jf. straffelovens § 134 c. Burkaforbuddet, som blev vedtaget i 2018, retter sig reelt mod én bestemt gruppe – nemlig muslimske kvinder – og er udtryk for symbollovgivning og en krænkelse af individets frie ret til at bestemme, hvad han eller hun vil gå klædt i. Hos Liberal Alliances Ungdom mener vi, at alle borgere er lige for loven, og vi er derfor imod lovgivning, som retter sig mod bestemte grupper.

Narkotiske stoffer skal legaliseres

En grundpille i liberalismen er, at borgerne bør nyde en vidtgående frihed, som kun må begrænses i den udstrækning, at en given handling påfører andre skade. Det er retssystemets opgave at forhindre og sanktionere handlinger, der skader andre borgeres grundlæggende frihedsrettigheder. Statens opgave er ikke at moralisere, men at beskytte borgerne mod indgreb i den enkeltes frihed, og i et frit samfund er det den enkelte, som tager ansvar for sit liv og de konsekvenser, som en skadelig livsstil måtte medføre. En legalisering, hvor produktion og salg af narkotika for virksomheder, bliver lovligt, er på mange gavnligt for samfundet. Eksempelvis vil salget af narkotika blive flyttet væk fra kriminelle miljøer, hvorfor forbruger vil opnå mere gennemsigtighed samt bedre produkter, der er frie for skadelige tilsætningsstoffer. Ved at fjerne forbuddet er der ligeledes basis for, at misbrugere kan få den hjælp, de behøver, uden udsigt til strafferetlige konsekvenser, som er tilfældet i dag.

En række lande og delstater verden over har allerede liberaliseret narkotikalovgivningen, og det er derfor på tide, at Danmark følger trop. Den omfangsrige empiri på området viser, at de kriminaliserede stoffer i forvejen er udbredte og lettilgængelige i Danmark. Omvendt viser erfaring fra lande og delstater med mindre restriktiv lovgivning, at der ikke er evidens for misbrugsepidemier, stigende kriminalitet eller lignende. Tværtimod har legaliseringen muliggjort, at misbrugerne kan få hjælp, og i flere tilfælde har de skattepligtige midler fra salget kunnet anvendes til forebyggende oplysning mv, hvilket vi som liberale bakker fuldt op om.

Forsamlings- og foreningsfriheden skal styrkes

Forsamling- og foreningsfriheden er nogle af grundstenene i det liberale demokratier, hvor borgerne skal have mulighed for at forsamle og forene sig, som de ønsker. Desværre ser vi ofte eksempler på, at disse grundlovssikrede rettigheder tilsidesættes, hvilket vi i Liberal Alliances Ungdom ønsker at gøre op med. 

Forsamlingsfriheden må derfor aldrig tilsidesættes ud fra diplomatiske hensyn, som det forekom i ”Tibet-sagen”, hvor flere uskyldige demonstranter blev fjernet. Endvidere skal myndighedernes mulighed for at gribe ind i forsamlingsfriheden indskrænkes, således at politiet ikke foretager uproportionale administrative frihedsberøvelse under demonstrationer i så høj grad, som de gør i dag, idet dette kan medføre, at demonstranterne afstår fra at udøve deres grundlovssikrede ret til at forsamle sig, hvilket er en bekymrende tendens i et demokrati.

Foreningsfriheden må ligeledes ikke tilsidesættes, hvorfor der ikke bør kunne foretages administrative foreningsfrihed, ligesom at kompetencen til at forbyde og opløse foreninger til en hver tid skal være hos de danske domstole.

Afskaf hundelovens §§ 1 a og 1 b

Hundelovens §§ 1 a og 1 b forbyder, at bestemte typer af hunderacer ikke må holdes. I Liberal Alliances Ungdom mener vi ikke, at det bør være statens opgave at bestemme hvilke kæledyr, danskerne må have.

I Liberal Alliances Ungdom mener vi ikke, at det er de oplistede hunderacer, der er problemet, men at  det derimod er ejernes manglende ansvarstagen. Derfor vil vi afskaffe hundelovens § 1 a og § 1 b, som allerede har taget livet af alt for mange hunde. I stedet bør ansvaret for hundenes adfærd lægges over på ejerne.