Arbejdsprogrammer
Liberal Alliances Ungdoms holdning til

Uddannelsespolitik

Ved uddannelsesordfører Katrine Fischer

“Et krav til et velfungerende demokrati er, at man har et veloplyst borgerskab, hvor dette er i stand til at forholde sig kritisk over for magthaverne. For at opnå netop dette, må man så vidt muligt besidde frie og selvstændige uddannelsesinstitutioner, der kan oplyse og uddanne borgerskabet.

Liberal Alliances Ungdom arbejder for et dansk uddannelsessystem, hvor man betror uddannelsesinstitutionerne den opgave at forme individer uden unødvendig offentlig indblanding. Dette bør opnås ved, at fremtidens uddannelsessystem bestræber sig på teserne om frihed, ansvar og konkurrence. “

Katrine Fischer

Uddannelsesordfører

Kontakt
E-mail: Katrine2244@gmail.com
Tlf. +45 51155865

Use the force, Harry

GandalfStar Trek

Liberal Alliances Ungdom ønsker at:

  • Afskaffe folkeskolereformen
  • Forhøje koblingsprocenten
  • Omlægge folkeskolen til selvejende institutioner
  • Afskaffe SUen

Grundskolen

Grundskolen bør sættes fri. Det skal i langt højere grad være forældre og elevens mulighed at vælge netop den uddannelsesinstitution, der bedst understøtter elevens behov ift. faglig udfordring, dannelse eller trivsel. Liberal Alliances Ungdom kæmper derfor for at bane vejen for flere fri -og privatskoler. 

Med flere frie grundskoler frem for folkeskoler, vil den enkelte elev opleve mere bredtfavnende udbud af uddannelsesinstitutioner, der i højere grad vil kunne imødekomme elevens sommetider unikke behov, som fx mere boglig udfordring eller erhvervsrettet undervisning.

Forhøje koblingsprocenten

Koblingsprocenten afgør, hvor højt et tilskud den frie grundskole får pr. elev, ift. hvad institutionen ville få hvis eleven gik i folkeskolen. I Liberal Alliances Ungdom mener vi, at flere forældre og elever skal have muligheden for at vælge, hvilken uddannelsesinstitution, der bedst passer til eleven.

Man bør derfor bestræbe sig på at pengene følger barnet, og at koblingsprocenten derfor hæves til 100%.

Omlægge folkeskolen til selvejende institutioner

I samspil med en hævelse af koblingsprocenten ønsker Liberal Alliances Ungdom at fjerne det kommunale ejerskab af folkeskoler, og omdanne folkeskoler til selvejende institutioner. Der vil institutionerne opleve mere frihed til at forvalte sin undervisning og økonomi på den bedst mulige facon.

Afskaffe folkeskolereformen

Liberal Alliances Ungdom mener helt grundlæggende, at folkeskolereformen er en falliterklæring. Folkeskolereformen fra 2013 øgede folkeskoleelevers undervisningstimer og gjorde bl.a. lektiecafé obligatorisk. Dette er Liberal Alliances Ungdom stærkt i opposition mod, da vi ikke mener en konfiskering af elevers frihed og personlige ansvar, er den rette vej at gå. 

Desuden har folkeskolereformen ikke haft nogen mærkbar positiv effekt. Tværtimod har folkeskolereformen for mange elever bl.a. betydet flere skoletimer uden indhold og dårligere kvalitet af undervisningen pga. lærernes manglende forberedelsestid. 

Liberal Alliances Ungdom anbefaler derfor folkeskoler og kommunalbestyrelser at tage §16b fra folkeskoleloven i brug, da denne vil kunne reducere folkeskoleelevers lange skoledage

Ungdomsuddannelser

Liberal Alliances Ungdom mener, at både erhvervsrettede -og studieforberedende ungdomsuddannelser, uden undtagelse, bør være private selvejende institutioner. Liberal Alliances Ungdom har nemlig tillid til, at private aktører kan uddanne, oplyse og danne unge mennesker uden offentlig indblanding. 

Med frie ungdomsuddannelser vil den enkelte elev kunne nyde et større udbud af ungdomsuddannelser med mere varierende undervisningsstrukturer, der vil kunne sætte den enkelte elev i centrum – modsat nuværende elever i de meget centralt styrede ungdomsuddannelser. 

At sætte de danske ungdomsuddannelser fri vil betyde, at institutioner med forskellige former for undervisningsudbud vil have mulighed for at blomstre. Fremtidens ungdomsuddannelser vil i højere grad afspejle borgernes behov og ønsker. Udbuddet tilpasser sig efterspørgslen og et frit marked kommer altid forbrugerne til gode med et varieret udbud, der passer med elevernes præferencer og egenskaber. Således vil der være den mest udbytterige undervisning til ressourcestærke elever, såvel som ressourcesvage elever.

Videregående uddannelser

De videregående uddannelser bør stilles fri fra det offentlige og være private udbydere. At tage en videregående uddannelser er et personligt ansvar – ikke et kollektivt ansvar. Derfor skal der også være en øget brugerbetaling. Der er en lang række problemer med systemet som det er i dag: Incitamentet til at færdiggøre sin uddannelse er langt lavere, når der ikke er brugerbetaling. Overvejelserne vedrørende valg af studie er langt ringere, end hvis der var brugerbetaling. Det er fristende at tage en uddannelse på baggrund af ens interesser, frem for at overveje ansættelsesmuligheder på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse, da man alligevel ikke betaler for uddannelsen selv. Vi mener derfor, at uddannelse bør være en investering i sin egen fremtid. Og ligesom med andre typer investeringer, betaler man nu for at kunne tjene på sin investering senere i livet.

Brugerbetaling skal selvfølgelig indføres sammen med lavere skatter, sådan at brugerbetaling ikke kommer til at fungere som en ekstra udgift. På lige fod med grundskolen, bør man på sigt evaluere og overveje, om man der skal ske en fuldstændig privatisering med dertilhørende egenbetaling.

SU

Liberal Alliances Ungdom mener, at SU’en skal afskaffes. Vi ønsker en lånebaseret model, hvor studerende har mulighed for at tage lån på det frie marked. 

Vi må gøre op med fordommen om, at studerende er en svag samfundsgruppe. De studerende er i høj grad en stærk samfundsgruppe, og derfor bør de også behandles som stærke og selvstændige individer, der kan tage ansvar for sit eget liv og uddannelse.

SU’en, som vi kender den, skal afskaffes helt, og de sparede penge skal bruges til at lette skattebyrden. Dette vil gøre det nemmere for studerende at tjene til dagen og vejen via et studiejob, og højne incitamentet for at komme i arbejde og dermed allerede i en ung alder samle værdifuld erfaring fra arbejdsmarkedet.

Uddannelse er ikke en gave. Det er en investering. Og det er rationelt at studerende tager lån for at finansiere den investering. Studerende vil naturligvis gældsætte sig, og den gæld vil de betale tilbage, når de – som indehaver af en værdifuld uddannelse – begynder at arbejde og tjene penge. I og med at studerende selv skal bære omkostningerne ved deres uddannelse, vil dette skabe et naturligt incitament til at vælge en uddannelse, der giver langsigtede jobmuligheder, hvorved man har mulighed for at betale af på sin gæld.

Vi mener, at argumentet om, at SU’en er solidarisk, er helt forfejlet. Vi mener ikke, at det er solidarisk, at en ung tømmerlærling, der har valgt ikke at tage en videregående uddannelse, skal betale for at hans jævnaldrende kammerat kan få sin uddannelse, uden at betale så meget som en krone. Vi mener, at de der lukrerer på at tage en uddannelse også er dem, der skal betale for uddannelsen. Det er både moralsk korrekt og økonomisk fornuftigt.